Halvvejs.

Ja så er det 2 uger siden jeg startede på pulver, og dermed er der også kun 2 uger tilbage på pulver. Det går stadig rigtig godt, ingen sult og ingen problemer i at holde mig til pulver. Det betyder ikke at der ikke er fristelser, jeg lavede madtærte til min datter i fredags, er du vimmer hvor den duftede godt og så lækker ud. Jeg tror weekenderne er slem for mange, det er der familien "hygger" sig med chips og snolder, der skal man virkelig flytte fokus ikke bare ved lugten men også ved lyden når der bliver gumlet, knast og smasket. Det bliver lidt nemmere når jeg må få rigtig kost igen, for så kan jeg jo lave mit eget hygge, og hurra for at jeg har chokoladebuddingen.

Jeg ser rigtig mange som har svært ved at holde sig til pulver, jeg forstår godt det kan være rigtig svært at holde ud at se på eller lytte til at andre spiser foran en, men man kan jo altså flytte sig fra det. Men jeg forstår ikke, at folk ikke kan lade være med at spise, i de uger de nu skal være på pulver. Spiser man noget som helst man ikke må få i sin pulver periode, betyder det faktisk at man skal starte forfra, men folk ringer selvfælgelig ikke til sygehuset og siger de har spist, de samler den som regel op og fortsætter på pulver.

I går læste jeg om en der allerede i sin første uge, havde været på burgerbar og gå amok, og jeg kan ikke lade være med at tænke på om vedkommende overhovedet er klar til det her. Hvorfor lige burgere, pommes og cola? Der var da så mange andre langt sundere ting man kunne have valgt når nu man absolut skulle snyde. Jeg ved godt jeg kan være ligeglad, jeg synes bare det er synd at gå ind til det her, hvis man ikke kan gennemføre de uger man skal flyde og være på puremad. For fristelserne forsvinder fordi man får en OP. Jeg ved godt det er umuligt for lægerne at spotte de her mennesker, det er folk selv der skal være ærlige, ikke mindst overfor dem selv.

Det er så nemt at dømme folk, og det burde jeg holde mig langt fra, jeg har bare svært ved at forstå hvorfor det er så svært for dem, og jeg har svært ved at se hvordan de vil klare sig bagefter. Jeg kan huske jeg ret tidligt i mit forløb her i Sverige læste et indlæg fra en der havde været i biografen, en uge efter sin OP, og så havde hun købt baconchips hun havde siddet og suttet på, jeg blev direkte vred. Forløbet efter OP ser meget forskelligt ud alt efter hvor i Sverige man er fra, der er steder man spiser allerede dagen efter sin OP. Når man på mit sygehus har valgt 2 uger med supper og 4 uger med puremad, så er det fordi man via undersøgelser har fundet ud af at det giver mindre risko for f.eks. lækage. Som nævnt før så sender de os hjem for ikke at se os igen, for så har de gjort deres arbejde ordentligt.

Jeg vælger ikke at bruge mit forum så meget for tiden, jeg synes ikke det er en hjælp og bliver bare sur på dem der ikke kan holde deres pulver. Jeg må nøjes med at se på mig selv i øjeblikket, og så ikke se så meget på hvad andre gør, og igen er det så nemt at dømme andre, det tror jeg bare jeg vil prøve at undgå i fremtiden - men derfor kan man jo godt tænke sit.

Jeg er så småt begyndt at se på pureperioden, altså på hvad jeg kan spise, og det bliver heller ikke noget problem, der er masser af dejlige ting jeg må spise, så er det bare at finde ud af hvad jeg kan tåle, der er kun en måde at finde ud af det på og det er ved at prøve sig forsigtigt frem. En ting jeg i hvert fald glæder mig til er et stykke rugbrød eller knækbrød, men der er 8 uger endnu, så jeg prøver ikke at tænke for meget på brød, men det er faktisk nok det jeg savner mest.

Kaffe smager bare ikke godt mere, og hvad sker der for det, jeg er vild med kaffe normalt. Jeg vidste godt mine smagsløg kunne ændre sig, men kaffe. Jeg drikker stadig min morgenkaffe, men langt de fleste dage er det kun det halve af en kop og så har jeg ikke lyst til mere. Det bliver lidt spændende at se om der er ændringer på maden også.

Tiden går faktisk hurtigt nu, og det er dejligt jeg er ikke indstillet på mere sneglefart i det her projekt.