onsdag den 13. juni 2012

Ro, glæde og et andet liv

Det var for mig en meget stor beslutning, at få min OP. Det var alt andet end en nem løsning, jeg havde som mange andre der når frem til samme løsning foretrukket, at gøre det selv. Problemet var ikke at tabe mig, selv om de sidste års forsøg igen og igen endte med flere kg på vægten. Mit problem var mest af alt at min vægt var blevet så høj, og med den høje vægt gjorde min krop ondt, og al bevægelse blev en pine. Ud over det mistede jeg lysten til mig selv.

Psykisk og fysisk er overvægt og fedme en kæmpe belastning for en selv. Den lykkelige fede findes da sikkert, ingen regel uden undtagelse, men i bund og grund tror jeg mange fede vælger at sige de er tilfredse med dem selv som de er, fordi de har givet op. Det er helt sikkert ikke en nem løsning, altså at give op eller at stille sig tilfreds med at man er fed, dybt usund, har svært ved at bevæge sig, har ondt alle steder, problemer med at trække vejret, bliver kigget skævt til, ofte har det gode humør som facade osv.

Jeg kunne ganske enkelt ikke acceptere, at jeg var fanget i et mad/spisemisbrug, jeg ville aldrig have stoppet kampen imod det, med det var de nederlag jeg fik af mine kampe jeg ikke længere magtede, det var de ekstra kg der hvergang kom jeg ikke længere kunne leve med. Det var det at jeg ikke kunne gå i det tøj jeg helst vil. Ikke at kunne gå i stiletter og støvler med skaft. Ikke længere at føle jeg var feminim og sexet. Ikke længere have lyst til at gøre noget ud af mig selv. Jeg ville ikke acceptere alle de dårlige ting alle de kg gav mig, jeg fandt ingen glæde ved dem overhovedet.

Jeg har altid været en kvindelig kvinde, det betyder noget for mig at jeg selv synes jeg ser godt ud, hvad andre synes betyder mindre for mig, men min egen mening tæller stort. Min selvtillid har aldrig fejlet noget, men den har de seneste år været helt i bund, det er ikke så underligt jeg havde det alt andet end godt med mig selv. Mange fede kvinder gør stadig masser ud af sig selv, fremhæver de gode sider osv. Der var jeg slet ikke, for fanden altså, en gang krigsmaling i ansigtet fjerner bare ikke lige den fede krop,  vejrtrækningsproblemerne, sveden der altid pibler frem osv. Nej jeg følte ikke jeg kunne gemme mig bag eller i noget som helst. Jeg var et fedtbjerg, sådan var det bare.

Hvad mænd, kærlighed eller bare sex angår, var det bare no go. Det magtede jeg bare ikke, jeg havde ikke lysten til mig selv, hvordan skulle andre så have den. Klart man kan score selvom man er fed, det er ikke noget problem. Og sex kan man jo altid få uanset ens størelse. Men det var det med at jeg havde mistet lysten til mig selv der var bremsen hele tiden, og så kan man altså ikke score de samme mænd som når man er slank :)

I den verden vi lever i er det vigtigt at se godt ud, sundhed og motion fylder mere og mere i mange menneskers liv, så det er altså ikke de fede man vælger først. Jeg tænder heller ikke selv på fede mennesker, så det var vel meget naturligt at jeg heller ikke længere tændte på mig selv.

Der er selvfølgelig forskel på dem der har været fede det meste af deres liv, og dem der som jeg har været slanke, fede, slanke, overvægtige etc. Jeg kender den bonus det er at være slank, og dem der ikke har prøvet det, ved selvsagt heller ikke hvad de går glip af. Men de går glip af rigtig meget, den energi og glæde man har når ens krop fungere som den skal, man ikke står og sveder som et svin uden egentlig at have lavet noget, og selvtilliden der følger med, det er guld værd for en som menneske.

Min OP er et værktøj, intet andet, det er mig der skal gøre det store arbejde, det værktøj jeg har fået fungere kun hvis jeg bruger det rigtigt. Det har ikke været svært overhovedet at leve med det. Mentalt kunne jeg ikke blive mere forberedt end jeg var, og jeg er rigtig glad for al den info jeg sugede til mig inden det blev alvor. Jeg kan kun opfordre andre som vælger samme løsning, til at sætte sig rigtig godt ind i godt som skidt. Og så tror jeg det er vigtigt det ikke går for hurtigt fra beslutning til OP. Jeg ved selv hvor meget man bare ønsker det skal være her og nu, når først beslutningen om en OP er taget, men jeg kan sagtens nu bagefter se at det var godt at have god tid. Der gik faktisk over 2 år fra jeg tog beslutningen til jeg fik min OP, og de to år var absolut ikke forgæves eller spildte.

Nu hvor der allerede er røget rigtig mange KG at min krop, er det skønt at mærke alle de bonusser der følger med. Ikke mindst er øjnene på mig selv ændret, lysten til mig selv er tilbage for fuld power, og det er en fantastisk fornemmelse som jeg har savnet frygteligt meget. De store shopping tur har jeg stadig til gode, for jeg har heldigvis en del tøj endnu at komme ned i, og der skal godt nok også spares en del penge sammen til tøj, det er dyrt at anskaffe sig en hel ny garderobe. Når jeg skal bruge noget nu, så handler jeg billigt, for jeg ved det er kort tid det passer. H&M synes jeg, har smart og billigt tøj, især går jeg efter stativerne med rester på, hvor priserne er helt i bund.

Jeg har, som jeg skrev i mit sidste indlæg, desværre mistet en del hår, en pris jeg synes er billig at betale for det jeg får tilgengæld. Heldigvis er det faldet af fordelt, så jeg har ingen skaldede pletter, men nu er det tid til et besøg ved en frisør inden længe. Jeg er absolut ikke til kort hår, men det bliver nok der vi ender, frisøren og jeg, det gror jo ud igen. Jeg har endnu ingen ide om, hvad jeg vil have lavet, men det kan være jeg finder nogle ideer og smider på her inde. Det skal i hvert faldt være noget nyt, friskt og frækt.

Jeg har for længe siden lavet en blog, som kommer til at handle om tøj, sko, takser, bælter og andet dullegrej, den er jeg ved at være klar til at blæse lidt liv i, men det vender jeg nok tilbage til. Jeg synes tiden flyver af sted, og det er absolut ikke foran computeren mit liv leves længere, det er jeg faktisk rigtig glad for. Men selvfølgelig bliver jeg ved at skrive her, så længe jeg mener jeg har noget at byde ind med, men jeg skriver af lyst ikke af pligt.

En stor tak til alle de mennesker der har støttet mig og som stadig støtter mig, det betyder så meget for mig og I har givet mig mere styrke end I nogensinde kan forstå.





søndag den 10. juni 2012

Nyt liv

Ja jeg lever altså endnu, og jeg lever godt :-)
Verden har ændret sig, livet har ændret sig og jeg lapper det hele i mig.
Jeg er gået fra str 56 til 44, det i et tempo jeg selv kan trækket vejret i og med.

Jeg er en af de mange som har fået alt det gode ud af min op, jeg har absolut ingen men, eller problemer. Det er jeg selvfølgelig meget glad for, for det er klart at jeg er gået ind i det her med mange tanker. Det eneste minus jeg har oplevet er at jeg er begyndt, at tabe mit hår, så der venter en tur til frisøren og det er måske meget godt. Forandring fryder, og forandring er det jeg er i.

Det er skønt at spise rigtigt. Det er skønt at spise potioner som man ikke er flov over, det er skønt at kunne tage ud og spise uden at føle sig flov. Det er skønt at mærke at hele kroppen er glad for forandringerne. Det er skønt at føle jeg begynder at kende mig selv igen. Det er skønt at være sluppet ud af madhelvede. Det hele er faktisk ganske skønt:)

Der er nye billeder, og mon ikke det er tid til en video i nær fremtid.

Jeg ønsker alle en god, sund og glad sommer.

fredag den 16. marts 2012

I fuld fart frem

Tiden suser der ud af, og det er svært at følge med. Jeg har det fantastisk godt, så der er ingen der skal være bekymrede, selv om der kan være lang tid mellem mine indlæg - men tak for jeres tanker!

Jeg har meget fokus på mig selv, det er en ganske ny ting, der bringer store ændringer og tanker med sig. Jeg er stadig ved at lære at kravle før jeg skal gå igen, og det er rigtig spændende, men det kræver også sin mand...eller kvinde, for en ting er at jeg ændre mig men verden omkring mig går ikke igennem samme forandring. Det vidste jeg godt inden jeg gik ind til det her, jeg vidste det ikke ville blive gratis, jeg viste det ville give lussinger og jeg vidste at der ville blive brug for ændringer på alle kanter.

Jeg har det rigtig godt med de ændringer der er kommet og jeg ser frem til dem der kommer. Vi skal ikke som mennesker være så bange for noget nyt, det vi ikke dør af gør os stærkere.

Mit vægttab er fantastisk, det går i det tempo jeg havde håbet på, jeg kan følge med, min krop kan følge med, og vigtigst af alt kan mit hoved følge med. Jeg har ikke oplevet noget som helst dårligt, har ikke oplevet at der ikke er noget jeg kan spise, det eneste jeg stadig skal arbejde med er tempoet, spiser jeg for hurtigt så er der en konsekvens lige på stedet. Øvelse gør mester.

Jeg har ikke et sekund fortrudt, men husker også hele tiden mig selv på, at jeg kun lige er kommet ud på den anden side og at der stadig er lang vej endnu. Jeg lever i det, og jeg nyder hvert sekund, og jeg glæder mig til dagen i morgen og fremtiden i det hele taget.




søndag den 29. januar 2012

Uge 1

Så er den første uge ved at være slut, det er super dejligt, og det udløser ikke mindre end 2 videoindlæg, som der er links til nederst i dette indlæg.

Jeg begynder at føle mig helt menneskelig igen. Ikke forstået sådan at jeg har haft det meget skidt, men jeg har været træt, og har haft brug for at samle kræfter, hvilket jo ikke er så underligt. Nu vender det heldigvis, og det er slet ikke en dårlig fornemmelse.

Jeg nævner i mit nr. 2 videoindlæg, pajdej, pizzadej og "chips", de ting kommer jeg selvfølgelig med opskrifter på i kogebogen når jeg når til, at jeg må spise normalt. I det hele taget kommer der med tiden rigtig mange opskrifter, det er næsten uhyggeligt hvad jeg har samlet sammen, oven i det har jeg alle mine nye kogebøger, så der er nok at tage fat på.

Det bliver en spændende tid, fremtiden. Nu skal den sidste uge på flydende bare overstås, og så kan jeg begynde at lege lidt i køkkenet igen. Der er så mange spændende opskrifter jeg brænder for at teste, super lækker og sund mad, som alle kan få glæde af.

Der skal ske meget det næste lange stykke tid, og jeg er helt klart spændt på alt det der venter. Jeg har bestemt mig for, at jeg heller må få købt mig en vægt, for jeg er selv ret nys efter hvad og hvor meget der sker. Jeg får dog ikke behov for at veje mig hver dag, jeg ved jo der sker noget, men klart jeg må da ha lidt styr på hvor meget der sker.

Jeg glæder mig til, at jeg om en uge kan få jeans på. Det har jeg ikke haft mod på pga. de der metal dimser jeg har i maven, jeg ved ikke om det gør noget, men jeg venter nu alligevel lige en uge mere.
Det er fantastisk så hurtigt tiden er gået siden jeg fik min OP tid og frem til nu, men før det var det næsten også som om tiden stod stille, så det er rigtig dejligt at der sker noget på alle måder nu.

Inden vi når at se os om så er det forår, og ja tak, det skal blive godt også. Jeg har haft den fedeste forårs/sommerjakke liggende i flere år, helt ny aldrig brugt, som jeg så meget glæder mig til at gå i. I det hele taget er der for vildt meget tøj jeg kommer til at kunne passe til den tid, som jeg bare glæder mig SÅ meget til at få på. For slet ikke at tale om støvler og sko, selvfølgelig med tårn høje hæle.
Der er så meget at se frem til at det slet ikke er til at forstå:)

Video Del 1:
http://www.youtube.com/watch?v=DnFsh1MEDuE&context=C335b580ADOEgsToPDskKqqTZeabYVhK0y7lWywVAp

Video Del 2:
http://www.youtube.com/watch?v=c0EnJC9GhwA&feature=context&context=C335b580ADOEgsToPDskKqqTZeabYVhK0y7lWywVAp


torsdag den 26. januar 2012

4 dage gammel

Jeg kom hjem i går, det var dejligt, det der med hospitaler og mig bliver aldrig et hit. Men alt er gået rigtig godt, ud over at jeg stadig er træt, så har jeg det rigtig godt. Det hele gik så stærkt mandag morgen på sygehuset, så jeg nåede aldrig at blive nervøs.

Men her er et lille videoindlæg:


mandag den 16. januar 2012

Sidsten

Sidste uge på pulver er skudt i gang. Det er altså ikke en helt dårlig fornemmelse, for er du da vimmer hvor er jeg bare træt af pulver! Jeg ville give en halv arm for et stykke frugt, eller noget andet som var friskt, men jeg må vente lidt endnu, det skal blive helt fantastisk godt med en smoothie. Det skal også blive skønt med nogle supper.

På fredag skal jeg ned og have taget de aller sidste blodprøver, og jeg regner med lige at blive vejet også, men jeg ved der er sket en del, for jeg har tømt og kasseret skufferne med de største størrelser af tøj, og det var absolut heller ikke en dårlig fornemmelse. Uh-ha det er godt at få tøj på, som man føler sig en hel del bedre tilpas i, så bliver lysten til at dulle sig lidt op altså så meget større.

Jeg har det stadig godt, men har desværre haft en del angstanfald når jeg har været ude og handle, jeg tror det hænger sammen med  for lidt væske, ingen mad og selvfølgelig også en masse tanker. Ikke dårlige tanker, jeg er på ingen måde nervøs, men jeg er forbandet spændt og så glæder jeg mig bare så meget til at komme over på den anden side.

Ja der er faktisk ikke så meget nyt - intet nyt er vist godt nyt. Den næste uge skal bare overstås, det er vist det eneste der for alvor rører sig i mig i øjeblikket. Der kommer sikkert et indlæg eller to inden jeg skal af sted, hvis der ikke gør skriver jeg i hvert fald når jeg er vågnet og har energi til det, for jeg tager computer med på sygehuset.

torsdag den 12. januar 2012

11 dage tilbage

Nu går det stærkt!
Det er dejligt og lidt underligt at være så tæt på nu.
I går bagte jeg et par kilometer kringle til ungerne, det duftede dejligt men fristede mig ikke. Jeg havde siddet en del timer og samlet endnu flere opskrifter til mig på nu kost, jeg får aldrig opskrifter nok. Efter jul have min datter kufferten fuld af kogebøger der skulle skrottes, og jeg smed en hel skuffe ud med løse opskrifter jeg har samlet igennem rigtig mange år. Nu har jeg købt mig en USB hukommelses dims, for jeg bruger nettet mere og mere til at finde nye ideer på, og så er det dejlig nemt lige at smide det hele ind på sådan et, det fylder ingen ting og det er nemt at finde hvad man skal bruge, når man har lavet mapper med stik ord.

Mange der har fået en GBP her i Sverige spiser efter LCHF = Low Carb High Fat metoden, den lever ret godt op til det jeg har brugt før, når jeg har været på kur, så der gik jeg på jagt efter nye ting. Man må spise rigtig meget lækker mad på den, så jeg fik hurtig samlet en masse nye opskrifter. Jeg ved jo ikke hvad jeg kan tåle, når jeg er på den anden side, så jeg rager alt til mig jeg kan komme i nærheden af, så jeg kan få afprøvet en masse efterhånden, når jeg altså må spise igen. Man kan jo altid lege med opskrifter og tilpasse dem, jeg synes i hvert fald det er vigtigt ikke at gro fast i et par retter, det har aldrig fungeret for mig.

Det er jo så heldigt, når man ikke kan spise mere end jeg kommer til, at man kan lave til flere dage og fryse ned. Meget af den mad jeg finder er dog noget hele familien kan spise, da mine børn ikke skal tabe sig, så er det jo bare at tilføje lidt ekstra tilbehør når det er nødvendigt, rester ryger jo så stadig bare i fryseren.

Her i Sverige er der en del der bruger: http://www.matdagboken.se Jeg har ikke meldt mig ind - endnu - for så langt er jeg ikke i processen synes jeg, og jeg ved heller ikke om jeg får brug for den. Men det der er godt når man er medlem, er at man kan taste det ind man spiser og få beregnet hvor mange kcal man f.eks. har spist. Opskrifterne er frit tilgængelige for alle, så dem har jeg snuppet en del af.

Der findes også sider på dansk:
www.madlog.dk
http://www.madital.dk/

Det er endnu en god ting ved nettet, man kan finde andre i samme båd, og man kan finde alverdens løsninger, råd osv. Derfor har jeg også brugt de forums jeg er med i for GBP folk rigtig meget, især det svenske fordi det er det der er flest aktive på, desværre er det danske ret dødt, efter de nye regler kom i DK.  Man kan nemt få mange timer til at gå med at læse rundt omkring og man kan kun blive klogere.
Jeg skal nok lave en liste med links, så de senere bliver nemme at finde, der kommer med tiden helt sikkert også flere til.









tirsdag den 10. januar 2012

Pheww

I dag har været hård, jeg har virkelig været sulten. Ikke lækker sulten, men sulten, så jeg har drukket 30 liter vand og så fik den hele armen med at gøre rent, så nu er jeg sulten men træt. Der er ikke så meget at stille op mod sulten, der er ingen kære mor - og det har der aldrig været - det er bare at bide tænderne sammen og prøve at tænke på noget andet, flytte fokus, det virker.

I morgen er der heldigvis atter en dag, og de her sulten dage er nok svære at undgå lige nu, måske skal jeg nyde fornemmelsen, det er ikke sikkert den nogensinde kommer igen. 13 dage tilbage, det er simpelthen for skønt, nej hvor jeg bare glæder mig til at kunne spise mine egne supper.

Det er godt der er så meget at se frem til, ellers ville det nok være rigtig svært en dag som i dag, men heldigvis var jeg også forberedt at der ville dukke i hvert fald en op, kan jeg nøjes med den ene så er det fint med mig, kommer der flere så kommer jeg igennem dem også.

Jeg forstår godt der er folk der kan tænke på at "falde i" når de har en dag somd en jeg har haft i dag, alligevel har det på ingen måde været en mulighed for mig at spise noget. Jeg valgte at bage en masse til mine børn, en metode jeg også brugte rigtig meget da jeg tabte mig sidst.

Et par bukser er blevet skrottet, de faldt simpelthen af når jeg havde dem på - hold da op tænker man så. Et par bukser mere er på samme kurs, det er jo alt for lækkert. Og det er lige før og næsten at jeg kan passe de 2 næste par der venter, det passer nok meget godt med at jeg ikke kan passe det ene og så kan jeg passe det andet.

Resultaterne kommer jo heldigvis mens man "lider", og så kan man godt lige holde ud at føle voldsom sult en dag eller to :)

søndag den 8. januar 2012

Hvorfor er jeg fed?

Jeg tror det er vigtigt at stille sig selv dette spørgsmål indtil man finder det eller de rigtige svar. Det handler ikke bare om at være glad for mad, ikke når det udvikler sig til et misbrug og fedme, man kan sagtens være glad for mad og styre det. Når alt man fylder i hovedet indeholder sukker eller fedt er det et problem, et problem som vokser i takt med at vægten stiger.

Hvorfor er jeg fed?
Skal jeg se på hele min baggrund og det skal jeg nok hvis jeg skal danne mig et billede af hvorfor jeg er fed. Så startede det vel egentlig hjemme, min mor har altid haft problemer med sin vægt, hun kunne ikke se på en kage uden at tage på, jeg kunne spise alt uden det kunne ses på mig. Det var sikkert ikke nemt for hende, og jeg fik mange bemærkninger, og ofte spiste jeg det fedt hun ikke kunne eller pt. ville spise, og med det kom der et øgenavn "skraldespanden".

Min mor og jeg har aldrig haft et godt forhold, men en af de måder jeg kunne få noget der lignede posetiv opmærksomhed var netop ved maden. Samtidig kunne hun finde på at stætte tape på småkagedåserne fordi jeg ikke måtte spise af dem, og så kan det måske lyde som om jeg gik amok i køkkenet, men det gjorde jeg ikke på det tidspunkt, men det var altså ikke tilladt at spise selv, hun styrede hvornår og hvad.

Da jeg tidligt i livet flyttede hjemmefra, havde jeg ingen problemer med mad eller med at styre hvor meget eller hvad jeg spiste. Da jeg ventede mit første barn, tog jeg voldsomt på, mest af alt for grill kylling med pommes virkelig var et hit. Efter jeg havde født i maj 1988 tabte jeg dog det hele igen og først i 1992/93 begynder det så igen, jeg fik en kæreste som ikke behandlede mig særlig godt. Jeg søgte trøst i mad, samtidig straffede jeg også mig selv med mad. jeg gik op og ned i vægt i mange år, men jeg fik aldrig helt fat. Forholdet sluttede, men jeg havde stadig et behov for trøst og ikke mindst smerte, jeg fandt begge dele i mad, i perioder havde jeg ikke noget behov for hverken det ene eller det andet og det var der jeg tabte mig, og bagefter tog jeg selvfølgelig på igen.

Jeg blev syg, og et langt forløb startede, et forløb der gik ud på at jeg skulle finde ud af hvem og hvad jeg var og hvilke behov jeg havde. Det gik der godt 7 år med, lige  inden og efter jeg sluttede hos den psykolog som hele vejen havde været en del af det forløb fik jeg fat i det med maden, jeg havde indset at jeg ikke havde behov for smerte længere.

Jeg var bambi på glat is, det vidste jeg, og jeg faldt - flere gange. Igen straffede jeg mig selv med mad, og nu også slik, chips og kage. Jeg havde ikke behov for det, men jeg gjorde det alligevel, det var jo en gammel vane, og nu var der jo ikke andre til at krænke mig end mig selv. Da jeg indså at kampen mod mig selv var slut, sad jeg altså med omkring 140 kg på kroppen. Igen og igen har jeg prøvet at slippe af med de kg, men det var en opgave jeg ikke kunne klare alene. Derfor tog jeg beslutningen om en OP.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at den giver mig lige det værktøj, jeg har brug for, jeg er ikke i tvivl om at den hjølper mig med at få fat for sidste gang, og at jeg får fat for altid, for jeg vil det! Jeg ved jeg har sagt farvel til et liv jeg slet ikke vil leve, helt som jeg i tiden med min psykolog sagde farvel til andre ting i livet jeg ikke havde brug for så som, alkoholikere, krænkere, og i det hele taget mennesker som ikke ville/vil mig det godt, og alt det har jeg kunne holde væk. Opdager jeg i dag mennesker i mit liv som ikke vil mig det godt, så er de dømt ude, men det er meget svært at dømme sig selv ude. Det er der hvor man må tage opgøret med sig selv, og det er der kun en der kan gøre, og det er en selv. Og man skal lede alt igennem for at finde den rigtige vej, og man skal lære at elske sig selv og give en selv lov til at have det godt, og det er rigtig svært når man altid har fået af vide at man intet er værd, men det passer ikke, du er alt godt værd, og jeg er alt godt værd. Ingen har ret til at fortælle dig eller mig noget andet, og folk der gør det de skal bare videre i tilværelsen uden dig og uden mig.

Jeg er færdig med at krænke mig selv og sammen med det er jeg færdig med at lade andre krænke mig. Jeg fortjener alt godt, ja faktisk fortjener jeg kun det bedste, og det vil jeg ha, og det vil jeg få. Det kommer ikke fra den ene dag til den anden, jeg har brugt over 10 år, men det har været det hele værd! Jeg ved hvorfor jeg er fed, og jeg ved at jeg ikke har brug for at finde trøst eller smerte i noget der kan spises længere. Jeg ved jeg skal have det godt nu, uanset hvad min OP kan give mig af komplikationer, intet kan slå det helvede jeg har levet i og jeg kommer det igennem ligemeget hvor hårdt det er.

Halvvejs.

Ja så er det 2 uger siden jeg startede på pulver, og dermed er der også kun 2 uger tilbage på pulver. Det går stadig rigtig godt, ingen sult og ingen problemer i at holde mig til pulver. Det betyder ikke at der ikke er fristelser, jeg lavede madtærte til min datter i fredags, er du vimmer hvor den duftede godt og så lækker ud. Jeg tror weekenderne er slem for mange, det er der familien "hygger" sig med chips og snolder, der skal man virkelig flytte fokus ikke bare ved lugten men også ved lyden når der bliver gumlet, knast og smasket. Det bliver lidt nemmere når jeg må få rigtig kost igen, for så kan jeg jo lave mit eget hygge, og hurra for at jeg har chokoladebuddingen.

Jeg ser rigtig mange som har svært ved at holde sig til pulver, jeg forstår godt det kan være rigtig svært at holde ud at se på eller lytte til at andre spiser foran en, men man kan jo altså flytte sig fra det. Men jeg forstår ikke, at folk ikke kan lade være med at spise, i de uger de nu skal være på pulver. Spiser man noget som helst man ikke må få i sin pulver periode, betyder det faktisk at man skal starte forfra, men folk ringer selvfælgelig ikke til sygehuset og siger de har spist, de samler den som regel op og fortsætter på pulver.

I går læste jeg om en der allerede i sin første uge, havde været på burgerbar og gå amok, og jeg kan ikke lade være med at tænke på om vedkommende overhovedet er klar til det her. Hvorfor lige burgere, pommes og cola? Der var da så mange andre langt sundere ting man kunne have valgt når nu man absolut skulle snyde. Jeg ved godt jeg kan være ligeglad, jeg synes bare det er synd at gå ind til det her, hvis man ikke kan gennemføre de uger man skal flyde og være på puremad. For fristelserne forsvinder fordi man får en OP. Jeg ved godt det er umuligt for lægerne at spotte de her mennesker, det er folk selv der skal være ærlige, ikke mindst overfor dem selv.

Det er så nemt at dømme folk, og det burde jeg holde mig langt fra, jeg har bare svært ved at forstå hvorfor det er så svært for dem, og jeg har svært ved at se hvordan de vil klare sig bagefter. Jeg kan huske jeg ret tidligt i mit forløb her i Sverige læste et indlæg fra en der havde været i biografen, en uge efter sin OP, og så havde hun købt baconchips hun havde siddet og suttet på, jeg blev direkte vred. Forløbet efter OP ser meget forskelligt ud alt efter hvor i Sverige man er fra, der er steder man spiser allerede dagen efter sin OP. Når man på mit sygehus har valgt 2 uger med supper og 4 uger med puremad, så er det fordi man via undersøgelser har fundet ud af at det giver mindre risko for f.eks. lækage. Som nævnt før så sender de os hjem for ikke at se os igen, for så har de gjort deres arbejde ordentligt.

Jeg vælger ikke at bruge mit forum så meget for tiden, jeg synes ikke det er en hjælp og bliver bare sur på dem der ikke kan holde deres pulver. Jeg må nøjes med at se på mig selv i øjeblikket, og så ikke se så meget på hvad andre gør, og igen er det så nemt at dømme andre, det tror jeg bare jeg vil prøve at undgå i fremtiden - men derfor kan man jo godt tænke sit.

Jeg er så småt begyndt at se på pureperioden, altså på hvad jeg kan spise, og det bliver heller ikke noget problem, der er masser af dejlige ting jeg må spise, så er det bare at finde ud af hvad jeg kan tåle, der er kun en måde at finde ud af det på og det er ved at prøve sig forsigtigt frem. En ting jeg i hvert fald glæder mig til er et stykke rugbrød eller knækbrød, men der er 8 uger endnu, så jeg prøver ikke at tænke for meget på brød, men det er faktisk nok det jeg savner mest.

Kaffe smager bare ikke godt mere, og hvad sker der for det, jeg er vild med kaffe normalt. Jeg vidste godt mine smagsløg kunne ændre sig, men kaffe. Jeg drikker stadig min morgenkaffe, men langt de fleste dage er det kun det halve af en kop og så har jeg ikke lyst til mere. Det bliver lidt spændende at se om der er ændringer på maden også.

Tiden går faktisk hurtigt nu, og det er dejligt jeg er ikke indstillet på mere sneglefart i det her projekt.

onsdag den 4. januar 2012

Sidste nyt fra fronten

Så er jeg hjemme igen, og jeg er bare tip top klar til OP.
Jeg startede med at få tappet et par liter blod, og levere en urin pröve. Derefter stod den på EKG og blodtryk, også det var fint, og så var jeg til en samtale med overlägen hvilket der heller ingen problemer var i. Sidst men ikke mindst var det en samtale med narkoselägen, og så kunne jeg trille hjem igen, men en kuvert fyldt med sager.

Jeg skal möde ind mandag d. 23 kl 08.00, Söndag aften inden jeg går i seng, skal jeg tage et bad og vaske mig i noget specielt säbe og shampo, jeg har fået med hjem. Så skal jeg ellers op för fanden får träsko på, men det er ikke noget problem. Når jeg ankommer er det direkte på OP-afdelingen og når jeg på et tidspukt bliver levende igen kommer jeg over på min afdeling.

Jeg skal have taget en sidste gang blodpröver den 20, men det er heldigvis kun lige at köre til mit eget lägehus, havde ellers forventet at de havde fået blod nok nu, men de skal jo lige tjekke en sidste gang at alt er som det skal väre.

Jeg var på vägten og den sagde 133 så jeg er meget tilfreds for jeg har det röde, det er ikke umuligt at jeg vejer mig en gang mere inden jeg skal på sygehuset, men ellers bliver jeg i hvert fald vejet når jeg lander på sygehuset.

Jeg er godt trät nu og synes jeg kan höre sofaen hviske mit navn.

Videoindläg

Lige et videoindläg inden jeg suser ud af dören :)

http://www.youtube.com/watch?v=duihUHEdPaY

mandag den 2. januar 2012

Uge 2

Ja så er uge 2 startet og jeg skulle väre på sikker grund, altså i forhold til dårligt humør i hvert fald. I denne uge venter der det før omtalte sygehus besøg, det sidste før jeg skal indlægges og under kniven. Jeg er ikke ret vild med sygehuse, læger, nåle osv. så det er dejligt at også snart det er slut, det håber jeg i hvert fald, for jeg ved jo som sagt ikke hvad der venter mig.

Selv om jeg ikke er bange, så er der mange tanker det er klart. Mister jeg helt lysten til mad, får jeg komplikationer som tarmslyng og gallesten, vil min hud komme til at hænge, vil min bryster hænge endnu mere (Ja det vil de og det ved jeg godt) osv. Det meste af det er der jo heldigvis løsninger på, hvis det dukker op. Mister jeg lysten til mad er der ikke noget at gøre ved det, andet end at spise alligevel, jeg har allerede nu en alarm der bibber hver gang jeg skal spise, så er sulten væk efter OP så bibber jeg bare videre.

Jeg fik kogt supper i lange baner i går, opskrifterne kommer i kogebogen senere i dag. Det blev til en tomatsuppe, laksesuppe, rødlinse suppe, kylling safran suppe og en gulerods appelsin suppe. Der blev fantastisk meget mad for næsten ingen penge, desværre blev der også meget at smide ud, for det hele skulle jo først i blenderen og så igennem en si. Men det er jo heldigvis kun de første 2 uger efter OP jeg har det "problem", det huer mig ikke at stå og smide mad ud.

Jeg var så heldig forleden at fordi jeg handlede for over et bestemt beløb i lidl, så fik jeg 6 kg kartofler, så jeg skal have kogt en masse kartoffelsuppe også, det kan man jo altid bruge. Og så behøver jeg vist heller ikke koge flere supper i denne omgang. Nu kan jeg begynde at se på de 4 ugers puremad, men det begynder jeg i hvert fald ikke at lave lige nu.

Og så er jeg begyndt at lave videoindlæg, jeg laver nok en side med links til dem, så kan man jo altid bruge et par timer der en dag hvis man ikke kan finde på andet. Jeg skal øve mig i ikke at sidde der og snakke alt for længe, det bliver ikke en nem opgave, men nu ved jeg i hvert fald at jeg ikke skal snakke meget mere end 10 minutter på hver video, så må jeg jo bare lave flere hvis jeg ikke kan fatte mig i korthed. Næste videoindlæg er allerede undervejs, der kan godt gå lidt sport i det måske. Men jeg vil hverken skrive eller snakke andet end når jeg føler for det, der kan komme dage og perioder hvor jeg er tavs, simpelthen fordi der er meget at se til og meget at have fokus på. Det skal være lysten der driver:)

søndag den 1. januar 2012

Godt nytår og velkommen til 2012

Ja så blev det endelig år 2012 et år jeg har set frem til at tage hul på, et år jeg forventer mig meget af. Jeg havde en meget stille nytårs aften, men jeg tager revance näste år.
Jeg fik for noget tid siden en ide via en anden kvinde fra usa som har taget samme rejse som jeg nu er igang med, som jeg har tänkt lidt over, nemlig at lave nogle videoindläg her på bloggen, det har drillet at få det förste lagt op, nok fordi det er langt. Sådan er det med mig, jeg kan ikke fatte mig i korthed. Derfor har jeg lavet en youtube kanal, hvor mine videoindläg vil väre at finde for jer der har lyst til at se dem, jeg vil hver gang jeg laver et videoindläg også lave et indläg her med et link, så håber jeg det er til at finde ud af:)

Der kan sikkert godt gå lidt sport i det med videoindläg, det er ganske smart og nemt, men der vil helt sikkert komme masser af bogstaver også. Der kan selvfölgelig også komme längere pauser mellem både skrevne og videoindläg, jeg laver begge dele når jeg föler for det, men der er også rigtig meget at have fokus på irl i denne tid.

Her skulle mit förste indläg gerne väre, har du en kommentar til den så bare skriv den her.



Suk - jeg snakker for meget, sådan er det. Jeg roder lige lidt med det og prøver igen.

Godt så har jeg vist fundet en løsning, jeg skal nok få styr på det efter et par gange så det ikke bliver alt for rodet:)

Video 1 del 1:

http://www.youtube.com/watch?v=_WdPBVh1JYU

Video 1 del 2:
http://www.youtube.com/watch?v=CAa4F8775SA