Ro, glæde og et andet liv

Det var for mig en meget stor beslutning, at få min OP. Det var alt andet end en nem løsning, jeg havde som mange andre der når frem til samme løsning foretrukket, at gøre det selv. Problemet var ikke at tabe mig, selv om de sidste års forsøg igen og igen endte med flere kg på vægten. Mit problem var mest af alt at min vægt var blevet så høj, og med den høje vægt gjorde min krop ondt, og al bevægelse blev en pine. Ud over det mistede jeg lysten til mig selv.

Psykisk og fysisk er overvægt og fedme en kæmpe belastning for en selv. Den lykkelige fede findes da sikkert, ingen regel uden undtagelse, men i bund og grund tror jeg mange fede vælger at sige de er tilfredse med dem selv som de er, fordi de har givet op. Det er helt sikkert ikke en nem løsning, altså at give op eller at stille sig tilfreds med at man er fed, dybt usund, har svært ved at bevæge sig, har ondt alle steder, problemer med at trække vejret, bliver kigget skævt til, ofte har det gode humør som facade osv.

Jeg kunne ganske enkelt ikke acceptere, at jeg var fanget i et mad/spisemisbrug, jeg ville aldrig have stoppet kampen imod det, med det var de nederlag jeg fik af mine kampe jeg ikke længere magtede, det var de ekstra kg der hvergang kom jeg ikke længere kunne leve med. Det var det at jeg ikke kunne gå i det tøj jeg helst vil. Ikke at kunne gå i stiletter og støvler med skaft. Ikke længere at føle jeg var feminim og sexet. Ikke længere have lyst til at gøre noget ud af mig selv. Jeg ville ikke acceptere alle de dårlige ting alle de kg gav mig, jeg fandt ingen glæde ved dem overhovedet.

Jeg har altid været en kvindelig kvinde, det betyder noget for mig at jeg selv synes jeg ser godt ud, hvad andre synes betyder mindre for mig, men min egen mening tæller stort. Min selvtillid har aldrig fejlet noget, men den har de seneste år været helt i bund, det er ikke så underligt jeg havde det alt andet end godt med mig selv. Mange fede kvinder gør stadig masser ud af sig selv, fremhæver de gode sider osv. Der var jeg slet ikke, for fanden altså, en gang krigsmaling i ansigtet fjerner bare ikke lige den fede krop,  vejrtrækningsproblemerne, sveden der altid pibler frem osv. Nej jeg følte ikke jeg kunne gemme mig bag eller i noget som helst. Jeg var et fedtbjerg, sådan var det bare.

Hvad mænd, kærlighed eller bare sex angår, var det bare no go. Det magtede jeg bare ikke, jeg havde ikke lysten til mig selv, hvordan skulle andre så have den. Klart man kan score selvom man er fed, det er ikke noget problem. Og sex kan man jo altid få uanset ens størelse. Men det var det med at jeg havde mistet lysten til mig selv der var bremsen hele tiden, og så kan man altså ikke score de samme mænd som når man er slank :)

I den verden vi lever i er det vigtigt at se godt ud, sundhed og motion fylder mere og mere i mange menneskers liv, så det er altså ikke de fede man vælger først. Jeg tænder heller ikke selv på fede mennesker, så det var vel meget naturligt at jeg heller ikke længere tændte på mig selv.

Der er selvfølgelig forskel på dem der har været fede det meste af deres liv, og dem der som jeg har været slanke, fede, slanke, overvægtige etc. Jeg kender den bonus det er at være slank, og dem der ikke har prøvet det, ved selvsagt heller ikke hvad de går glip af. Men de går glip af rigtig meget, den energi og glæde man har når ens krop fungere som den skal, man ikke står og sveder som et svin uden egentlig at have lavet noget, og selvtilliden der følger med, det er guld værd for en som menneske.

Min OP er et værktøj, intet andet, det er mig der skal gøre det store arbejde, det værktøj jeg har fået fungere kun hvis jeg bruger det rigtigt. Det har ikke været svært overhovedet at leve med det. Mentalt kunne jeg ikke blive mere forberedt end jeg var, og jeg er rigtig glad for al den info jeg sugede til mig inden det blev alvor. Jeg kan kun opfordre andre som vælger samme løsning, til at sætte sig rigtig godt ind i godt som skidt. Og så tror jeg det er vigtigt det ikke går for hurtigt fra beslutning til OP. Jeg ved selv hvor meget man bare ønsker det skal være her og nu, når først beslutningen om en OP er taget, men jeg kan sagtens nu bagefter se at det var godt at have god tid. Der gik faktisk over 2 år fra jeg tog beslutningen til jeg fik min OP, og de to år var absolut ikke forgæves eller spildte.

Nu hvor der allerede er røget rigtig mange KG at min krop, er det skønt at mærke alle de bonusser der følger med. Ikke mindst er øjnene på mig selv ændret, lysten til mig selv er tilbage for fuld power, og det er en fantastisk fornemmelse som jeg har savnet frygteligt meget. De store shopping tur har jeg stadig til gode, for jeg har heldigvis en del tøj endnu at komme ned i, og der skal godt nok også spares en del penge sammen til tøj, det er dyrt at anskaffe sig en hel ny garderobe. Når jeg skal bruge noget nu, så handler jeg billigt, for jeg ved det er kort tid det passer. H&M synes jeg, har smart og billigt tøj, især går jeg efter stativerne med rester på, hvor priserne er helt i bund.

Jeg har, som jeg skrev i mit sidste indlæg, desværre mistet en del hår, en pris jeg synes er billig at betale for det jeg får tilgengæld. Heldigvis er det faldet af fordelt, så jeg har ingen skaldede pletter, men nu er det tid til et besøg ved en frisør inden længe. Jeg er absolut ikke til kort hår, men det bliver nok der vi ender, frisøren og jeg, det gror jo ud igen. Jeg har endnu ingen ide om, hvad jeg vil have lavet, men det kan være jeg finder nogle ideer og smider på her inde. Det skal i hvert faldt være noget nyt, friskt og frækt.

Jeg har for længe siden lavet en blog, som kommer til at handle om tøj, sko, takser, bælter og andet dullegrej, den er jeg ved at være klar til at blæse lidt liv i, men det vender jeg nok tilbage til. Jeg synes tiden flyver af sted, og det er absolut ikke foran computeren mit liv leves længere, det er jeg faktisk rigtig glad for. Men selvfølgelig bliver jeg ved at skrive her, så længe jeg mener jeg har noget at byde ind med, men jeg skriver af lyst ikke af pligt.

En stor tak til alle de mennesker der har støttet mig og som stadig støtter mig, det betyder så meget for mig og I har givet mig mere styrke end I nogensinde kan forstå.

Nyt liv

Ja jeg lever altså endnu, og jeg lever godt :-)
Verden har ændret sig, livet har ændret sig og jeg lapper det hele i mig.
Jeg er gået fra str 56 til 44, det i et tempo jeg selv kan trækket vejret i og med.

Jeg er en af de mange som har fået alt det gode ud af min op, jeg har absolut ingen men, eller problemer. Det er jeg selvfølgelig meget glad for, for det er klart at jeg er gået ind i det her med mange tanker. Det eneste minus jeg har oplevet er at jeg er begyndt, at tabe mit hår, så der venter en tur til frisøren og det er måske meget godt. Forandring fryder, og forandring er det jeg er i.

Det er skønt at spise rigtigt. Det er skønt at spise potioner som man ikke er flov over, det er skønt at kunne tage ud og spise uden at føle sig flov. Det er skønt at mærke at hele kroppen er glad for forandringerne. Det er skønt at føle jeg begynder at kende mig selv igen. Det er skønt at være sluppet ud af madhelvede. Det hele er faktisk ganske skønt:)

Der er nye billeder, og mon ikke det er tid til en video i nær fremtid.

Jeg ønsker alle en god, sund og glad sommer.

I fuld fart frem

Tiden suser der ud af, og det er svært at følge med. Jeg har det fantastisk godt, så der er ingen der skal være bekymrede, selv om der kan være lang tid mellem mine indlæg - men tak for jeres tanker!

Jeg har meget fokus på mig selv, det er en ganske ny ting, der bringer store ændringer og tanker med sig. Jeg er stadig ved at lære at kravle før jeg skal gå igen, og det er rigtig spændende, men det kræver også sin mand...eller kvinde, for en ting er at jeg ændre mig men verden omkring mig går ikke igennem samme forandring. Det vidste jeg godt inden jeg gik ind til det her, jeg vidste det ikke ville blive gratis, jeg viste det ville give lussinger og jeg vidste at der ville blive brug for ændringer på alle kanter.

Jeg har det rigtig godt med de ændringer der er kommet og jeg ser frem til dem der kommer. Vi skal ikke som mennesker være så bange for noget nyt, det vi ikke dør af gør os stærkere.

Mit vægttab er fantastisk, det går i det tempo jeg havde håbet på, jeg kan følge med, min krop kan følge med, og vigtigst af alt kan mit hoved følge med. Jeg har ikke oplevet noget som helst dårligt, har ikke oplevet at der ikke er noget jeg kan spise, det eneste jeg stadig skal arbejde med er tempoet, spiser jeg for hurtigt så er der en konsekvens lige på stedet. Øvelse gør mester.

Jeg har ikke et sekund fortrudt, men husker også hele tiden mig selv på, at jeg kun lige er kommet ud på den anden side og at der stadig er lang vej endnu. Jeg lever i det, og jeg nyder hvert sekund, og jeg glæder mig til dagen i morgen og fremtiden i det hele taget.

Uge 1

Så er den første uge ved at være slut, det er super dejligt, og det udløser ikke mindre end 2 videoindlæg, som der er links til nederst i dette indlæg.

Jeg begynder at føle mig helt menneskelig igen. Ikke forstået sådan at jeg har haft det meget skidt, men jeg har været træt, og har haft brug for at samle kræfter, hvilket jo ikke er så underligt. Nu vender det heldigvis, og det er slet ikke en dårlig fornemmelse.

Jeg nævner i mit nr. 2 videoindlæg, pajdej, pizzadej og "chips", de ting kommer jeg selvfølgelig med opskrifter på i kogebogen når jeg når til, at jeg må spise normalt. I det hele taget kommer der med tiden rigtig mange opskrifter, det er næsten uhyggeligt hvad jeg har samlet sammen, oven i det har jeg alle mine nye kogebøger, så der er nok at tage fat på.

Det bliver en spændende tid, fremtiden. Nu skal den sidste uge på flydende bare overstås, og så kan jeg begynde at lege lidt i køkkenet igen. Der er så mange spændende opskrifter jeg brænder for at teste, super lækker og sund mad, som alle kan få glæde af.

Der skal ske meget det næste lange stykke tid, og jeg er helt klart spændt på alt det der venter. Jeg har bestemt mig for, at jeg heller må få købt mig en vægt, for jeg er selv ret nys efter hvad og hvor meget der sker. Jeg får dog ikke behov for at veje mig hver dag, jeg ved jo der sker noget, men klart jeg må da ha lidt styr på hvor meget der sker.

Jeg glæder mig til, at jeg om en uge kan få jeans på. Det har jeg ikke haft mod på pga. de der metal dimser jeg har i maven, jeg ved ikke om det gør noget, men jeg venter nu alligevel lige en uge mere.
Det er fantastisk så hurtigt tiden er gået siden jeg fik min OP tid og frem til nu, men før det var det næsten også som om tiden stod stille, så det er rigtig dejligt at der sker noget på alle måder nu.

Inden vi når at se os om så er det forår, og ja tak, det skal blive godt også. Jeg har haft den fedeste forårs/sommerjakke liggende i flere år, helt ny aldrig brugt, som jeg så meget glæder mig til at gå i. I det hele taget er der for vildt meget tøj jeg kommer til at kunne passe til den tid, som jeg bare glæder mig SÅ meget til at få på. For slet ikke at tale om støvler og sko, selvfølgelig med tårn høje hæle.
Der er så meget at se frem til at det slet ikke er til at forstå:)

Video Del 1:
http://www.youtube.com/watch?v=DnFsh1MEDuE&context=C335b580ADOEgsToPDskKqqTZeabYVhK0y7lWywVAp

Video Del 2:
http://www.youtube.com/watch?v=c0EnJC9GhwA&feature=context&context=C335b580ADOEgsToPDskKqqTZeabYVhK0y7lWywVAp

4 dage gammel

Jeg kom hjem i går, det var dejligt, det der med hospitaler og mig bliver aldrig et hit. Men alt er gået rigtig godt, ud over at jeg stadig er træt, så har jeg det rigtig godt. Det hele gik så stærkt mandag morgen på sygehuset, så jeg nåede aldrig at blive nervøs.

Men her er et lille videoindlæg:

http://www.youtube.com/watch?v=NWDwweOjf1U

5 dage tilbage

Og det udløser da et videoindlæg :
http://www.youtube.com/watch?v=_wlPasqphJw&feature=g-upl&context=G27f2e74AUAAAAAAAAAA

Sidsten

Sidste uge på pulver er skudt i gang. Det er altså ikke en helt dårlig fornemmelse, for er du da vimmer hvor er jeg bare træt af pulver! Jeg ville give en halv arm for et stykke frugt, eller noget andet som var friskt, men jeg må vente lidt endnu, det skal blive helt fantastisk godt med en smoothie. Det skal også blive skønt med nogle supper.

På fredag skal jeg ned og have taget de aller sidste blodprøver, og jeg regner med lige at blive vejet også, men jeg ved der er sket en del, for jeg har tømt og kasseret skufferne med de største størrelser af tøj, og det var absolut heller ikke en dårlig fornemmelse. Uh-ha det er godt at få tøj på, som man føler sig en hel del bedre tilpas i, så bliver lysten til at dulle sig lidt op altså så meget større.

Jeg har det stadig godt, men har desværre haft en del angstanfald når jeg har været ude og handle, jeg tror det hænger sammen med  for lidt væske, ingen mad og selvfølgelig også en masse tanker. Ikke dårlige tanker, jeg er på ingen måde nervøs, men jeg er forbandet spændt og så glæder jeg mig bare så meget til at komme over på den anden side.

Ja der er faktisk ikke så meget nyt - intet nyt er vist godt nyt. Den næste uge skal bare overstås, det er vist det eneste der for alvor rører sig i mig i øjeblikket. Der kommer sikkert et indlæg eller to inden jeg skal af sted, hvis der ikke gør skriver jeg i hvert fald når jeg er vågnet og har energi til det, for jeg tager computer med på sygehuset.