Et dybt suk.

Det er godt nok svært nu, at vente. I går fik en fra vores hold sin dato. I dag har to fået brev med deres tid, og jeg kan sagtens unde dem det og glæde mig på deres vegne, men hold op hvor er det også bare nedtur ikke at være en af dem. Ja jeg fik lidt tudefjæs på da posten endelig havde været og der ikke var et brev fra sygehuset til mig. Det kan nå at komme i morgen, det ved jeg godt, man får bare sådan et håb når først de andre giver besked om at de har fået brev. Men vi er i hvert fald 6 som stadig ikke ved noget, det er ikke alle der er med i vores gruppe på FB - altså kun fordi der findes folk der ikke bruger FB, så derfor er der 7 vi ikke ved om har fået brev.

Humøret kunne altså godt være bedre her 2 dage før jul. Jeg håber virkelig der er et brev til mig i morgen, ellers skal jeg godt nok lige sparke mig selv i røven for at komme i stemning i juledagene, om ikke andet så kan jeg jo trøstespise lidt. Det skulle bare lige ud, det er det kommet nu, forhåbentlig kan jeg lave et lidt hyggeligere indlæg i morgen.