Det er så nemt, og det er så svært.

Det er så nemt at hænge fast i gamle vaner, uanset om de er gode eller dårlige. Vi vil .som mennesker ,helst blive i det vi kender, i selv de mest ustabile forhold kan man finde en form for tryghed, i selv de værste misbrug kan man føle sig hel - i glimt i hvert fald.
Det er besværligt og usikkert at kaste sig ud i nye projekter?
Det er svært at skille sig af med dårlige vaner?
Ja og ja.
Eller måske.
Man ved det jo ikke før man står i det.

Vi lever i en verden hvor det hele helst skal være så nemt som muligt, så snart vi skal bevæge os ud i noget ukendt så bliver vi usikre og er bange for vi ikke kan finde ud af det. De kloge siger også det bliver mere svært, at lære noget nyt når vi bliver ældre. Jeg ved ikke hvad ældre dækker over, jeg har aldrig haft problemer med at lære nyt hurtigt, heller ikke i dag, men jeg er heller ikke bange for at dumme mig eller begå fejl, for man lærer jo som bekendt af sine fejl. Jeg har ikke behov for et sikkerhedsnet under mig, når jeg springer ud, jeg ved at at jeg nok skal lande på jorden igen, jeg ved bare ikke hvordan.

Det her med operationen er mit projekt. Jeg er blevet mere og mere egoistisk sammen med det. Det skal man passe på med, der er jo folk der egentlig ikke ønsker at man skal rejse sig, dem giver man så et los i røven, de må videre. Jeg har oplevet rigtig god støtte til de ting der nu sker i mit liv, og jeg har også oplevet det modsatte. Det gør mig ikke ked af det når folk ikke bliver glade på mine vegne, det er deres problem ikke mit, men det giver mig en anledning til at ønske dem god vind videre, jeg har ikke brug for den slags mennesker, det er mit valg. Jeg har haft rigeligt af den slags mennesker i mit liv, der er helt sikkert ikke plads til dem længere, de har aldrig ført noget godt med sig i længden.

Jeg er i den grad "forbindelse" med mig selv pt. De sidste godt 2 år har atter bragt nye sider af livet, på godt og ondt. Jeg har fået pillet lidt navle, jeg har pillet lidt i andres navle, jeg har set andre pille navle, der er folk der har forsøgt at pille i min navle, jeg har set ind og jeg har kigget ud. Jeg er ikke færdig endnu, der er stadig ting jeg skal have bedre fat på, men det er kun i mig selv, og jeg er i bund og grund småtingsafdelingen.

Jeg ved at ventetiden - uanset hvor meget den har hængt og stadig hænger mig ud af halsen - ikke har været forgæves, den har givet mange ting især værktøjer jeg skal bruge videre i livet, den har også givet mig nye mennesker. Nu nærmer jeg mig et mål, og samtidig så starter en ny rejse. Flere rejser venter uden tvivl, ikke helt så egoistiske som denne og dog er det alt sammen for at gøre mit liv bedre og ikke mindst mig selv til et bedre menneske. Lige nu ser det ud til at jeg slipper for pulver i julen, men det skulle jeg gerne blive lidt klogere på i morgen.