Uge 1

Så er den første uge ved at være slut, det er super dejligt, og det udløser ikke mindre end 2 videoindlæg, som der er links til nederst i dette indlæg.

Jeg begynder at føle mig helt menneskelig igen. Ikke forstået sådan at jeg har haft det meget skidt, men jeg har været træt, og har haft brug for at samle kræfter, hvilket jo ikke er så underligt. Nu vender det heldigvis, og det er slet ikke en dårlig fornemmelse.

Jeg nævner i mit nr. 2 videoindlæg, pajdej, pizzadej og "chips", de ting kommer jeg selvfølgelig med opskrifter på i kogebogen når jeg når til, at jeg må spise normalt. I det hele taget kommer der med tiden rigtig mange opskrifter, det er næsten uhyggeligt hvad jeg har samlet sammen, oven i det har jeg alle mine nye kogebøger, så der er nok at tage fat på.

Det bliver en spændende tid, fremtiden. Nu skal den sidste uge på flydende bare overstås, og så kan jeg begynde at lege lidt i køkkenet igen. Der er så mange spændende opskrifter jeg brænder for at teste, super lækker og sund mad, som alle kan få glæde af.

Der skal ske meget det næste lange stykke tid, og jeg er helt klart spændt på alt det der venter. Jeg har bestemt mig for, at jeg heller må få købt mig en vægt, for jeg er selv ret nys efter hvad og hvor meget der sker. Jeg får dog ikke behov for at veje mig hver dag, jeg ved jo der sker noget, men klart jeg må da ha lidt styr på hvor meget der sker.

Jeg glæder mig til, at jeg om en uge kan få jeans på. Det har jeg ikke haft mod på pga. de der metal dimser jeg har i maven, jeg ved ikke om det gør noget, men jeg venter nu alligevel lige en uge mere.
Det er fantastisk så hurtigt tiden er gået siden jeg fik min OP tid og frem til nu, men før det var det næsten også som om tiden stod stille, så det er rigtig dejligt at der sker noget på alle måder nu.

Inden vi når at se os om så er det forår, og ja tak, det skal blive godt også. Jeg har haft den fedeste forårs/sommerjakke liggende i flere år, helt ny aldrig brugt, som jeg så meget glæder mig til at gå i. I det hele taget er der for vildt meget tøj jeg kommer til at kunne passe til den tid, som jeg bare glæder mig SÅ meget til at få på. For slet ikke at tale om støvler og sko, selvfølgelig med tårn høje hæle.
Der er så meget at se frem til at det slet ikke er til at forstå:)

Video Del 1:
http://www.youtube.com/watch?v=DnFsh1MEDuE&context=C335b580ADOEgsToPDskKqqTZeabYVhK0y7lWywVAp

Video Del 2:
http://www.youtube.com/watch?v=c0EnJC9GhwA&feature=context&context=C335b580ADOEgsToPDskKqqTZeabYVhK0y7lWywVAp

4 dage gammel

Jeg kom hjem i går, det var dejligt, det der med hospitaler og mig bliver aldrig et hit. Men alt er gået rigtig godt, ud over at jeg stadig er træt, så har jeg det rigtig godt. Det hele gik så stærkt mandag morgen på sygehuset, så jeg nåede aldrig at blive nervøs.

Men her er et lille videoindlæg:

http://www.youtube.com/watch?v=NWDwweOjf1U

5 dage tilbage

Og det udløser da et videoindlæg :
http://www.youtube.com/watch?v=_wlPasqphJw&feature=g-upl&context=G27f2e74AUAAAAAAAAAA

Sidsten

Sidste uge på pulver er skudt i gang. Det er altså ikke en helt dårlig fornemmelse, for er du da vimmer hvor er jeg bare træt af pulver! Jeg ville give en halv arm for et stykke frugt, eller noget andet som var friskt, men jeg må vente lidt endnu, det skal blive helt fantastisk godt med en smoothie. Det skal også blive skønt med nogle supper.

På fredag skal jeg ned og have taget de aller sidste blodprøver, og jeg regner med lige at blive vejet også, men jeg ved der er sket en del, for jeg har tømt og kasseret skufferne med de største størrelser af tøj, og det var absolut heller ikke en dårlig fornemmelse. Uh-ha det er godt at få tøj på, som man føler sig en hel del bedre tilpas i, så bliver lysten til at dulle sig lidt op altså så meget større.

Jeg har det stadig godt, men har desværre haft en del angstanfald når jeg har været ude og handle, jeg tror det hænger sammen med  for lidt væske, ingen mad og selvfølgelig også en masse tanker. Ikke dårlige tanker, jeg er på ingen måde nervøs, men jeg er forbandet spændt og så glæder jeg mig bare så meget til at komme over på den anden side.

Ja der er faktisk ikke så meget nyt - intet nyt er vist godt nyt. Den næste uge skal bare overstås, det er vist det eneste der for alvor rører sig i mig i øjeblikket. Der kommer sikkert et indlæg eller to inden jeg skal af sted, hvis der ikke gør skriver jeg i hvert fald når jeg er vågnet og har energi til det, for jeg tager computer med på sygehuset.

11 dage tilbage

Nu går det stærkt!
Det er dejligt og lidt underligt at være så tæt på nu.
I går bagte jeg et par kilometer kringle til ungerne, det duftede dejligt men fristede mig ikke. Jeg havde siddet en del timer og samlet endnu flere opskrifter til mig på nu kost, jeg får aldrig opskrifter nok. Efter jul have min datter kufferten fuld af kogebøger der skulle skrottes, og jeg smed en hel skuffe ud med løse opskrifter jeg har samlet igennem rigtig mange år. Nu har jeg købt mig en USB hukommelses dims, for jeg bruger nettet mere og mere til at finde nye ideer på, og så er det dejlig nemt lige at smide det hele ind på sådan et, det fylder ingen ting og det er nemt at finde hvad man skal bruge, når man har lavet mapper med stik ord.

Mange der har fået en GBP her i Sverige spiser efter LCHF = Low Carb High Fat metoden, den lever ret godt op til det jeg har brugt før, når jeg har været på kur, så der gik jeg på jagt efter nye ting. Man må spise rigtig meget lækker mad på den, så jeg fik hurtig samlet en masse nye opskrifter. Jeg ved jo ikke hvad jeg kan tåle, når jeg er på den anden side, så jeg rager alt til mig jeg kan komme i nærheden af, så jeg kan få afprøvet en masse efterhånden, når jeg altså må spise igen. Man kan jo altid lege med opskrifter og tilpasse dem, jeg synes i hvert fald det er vigtigt ikke at gro fast i et par retter, det har aldrig fungeret for mig.

Det er jo så heldigt, når man ikke kan spise mere end jeg kommer til, at man kan lave til flere dage og fryse ned. Meget af den mad jeg finder er dog noget hele familien kan spise, da mine børn ikke skal tabe sig, så er det jo bare at tilføje lidt ekstra tilbehør når det er nødvendigt, rester ryger jo så stadig bare i fryseren.

Her i Sverige er der en del der bruger: http://www.matdagboken.se Jeg har ikke meldt mig ind - endnu - for så langt er jeg ikke i processen synes jeg, og jeg ved heller ikke om jeg får brug for den. Men det der er godt når man er medlem, er at man kan taste det ind man spiser og få beregnet hvor mange kcal man f.eks. har spist. Opskrifterne er frit tilgængelige for alle, så dem har jeg snuppet en del af.

Der findes også sider på dansk:
www.madlog.dk
http://www.madital.dk/

Det er endnu en god ting ved nettet, man kan finde andre i samme båd, og man kan finde alverdens løsninger, råd osv. Derfor har jeg også brugt de forums jeg er med i for GBP folk rigtig meget, især det svenske fordi det er det der er flest aktive på, desværre er det danske ret dødt, efter de nye regler kom i DK.  Man kan nemt få mange timer til at gå med at læse rundt omkring og man kan kun blive klogere.
Jeg skal nok lave en liste med links, så de senere bliver nemme at finde, der kommer med tiden helt sikkert også flere til.

Pheww

I dag har været hård, jeg har virkelig været sulten. Ikke lækker sulten, men sulten, så jeg har drukket 30 liter vand og så fik den hele armen med at gøre rent, så nu er jeg sulten men træt. Der er ikke så meget at stille op mod sulten, der er ingen kære mor - og det har der aldrig været - det er bare at bide tænderne sammen og prøve at tænke på noget andet, flytte fokus, det virker.

I morgen er der heldigvis atter en dag, og de her sulten dage er nok svære at undgå lige nu, måske skal jeg nyde fornemmelsen, det er ikke sikkert den nogensinde kommer igen. 13 dage tilbage, det er simpelthen for skønt, nej hvor jeg bare glæder mig til at kunne spise mine egne supper.

Det er godt der er så meget at se frem til, ellers ville det nok være rigtig svært en dag som i dag, men heldigvis var jeg også forberedt at der ville dukke i hvert fald en op, kan jeg nøjes med den ene så er det fint med mig, kommer der flere så kommer jeg igennem dem også.

Jeg forstår godt der er folk der kan tænke på at "falde i" når de har en dag somd en jeg har haft i dag, alligevel har det på ingen måde været en mulighed for mig at spise noget. Jeg valgte at bage en masse til mine børn, en metode jeg også brugte rigtig meget da jeg tabte mig sidst.

Et par bukser er blevet skrottet, de faldt simpelthen af når jeg havde dem på - hold da op tænker man så. Et par bukser mere er på samme kurs, det er jo alt for lækkert. Og det er lige før og næsten at jeg kan passe de 2 næste par der venter, det passer nok meget godt med at jeg ikke kan passe det ene og så kan jeg passe det andet.

Resultaterne kommer jo heldigvis mens man "lider", og så kan man godt lige holde ud at føle voldsom sult en dag eller to :)

Hvorfor er jeg fed?

Jeg tror det er vigtigt at stille sig selv dette spørgsmål indtil man finder det eller de rigtige svar. Det handler ikke bare om at være glad for mad, ikke når det udvikler sig til et misbrug og fedme, man kan sagtens være glad for mad og styre det. Når alt man fylder i hovedet indeholder sukker eller fedt er det et problem, et problem som vokser i takt med at vægten stiger.

Hvorfor er jeg fed?
Skal jeg se på hele min baggrund og det skal jeg nok hvis jeg skal danne mig et billede af hvorfor jeg er fed. Så startede det vel egentlig hjemme, min mor har altid haft problemer med sin vægt, hun kunne ikke se på en kage uden at tage på, jeg kunne spise alt uden det kunne ses på mig. Det var sikkert ikke nemt for hende, og jeg fik mange bemærkninger, og ofte spiste jeg det fedt hun ikke kunne eller pt. ville spise, og med det kom der et øgenavn "skraldespanden".

Min mor og jeg har aldrig haft et godt forhold, men en af de måder jeg kunne få noget der lignede posetiv opmærksomhed var netop ved maden. Samtidig kunne hun finde på at stætte tape på småkagedåserne fordi jeg ikke måtte spise af dem, og så kan det måske lyde som om jeg gik amok i køkkenet, men det gjorde jeg ikke på det tidspunkt, men det var altså ikke tilladt at spise selv, hun styrede hvornår og hvad.

Da jeg tidligt i livet flyttede hjemmefra, havde jeg ingen problemer med mad eller med at styre hvor meget eller hvad jeg spiste. Da jeg ventede mit første barn, tog jeg voldsomt på, mest af alt for grill kylling med pommes virkelig var et hit. Efter jeg havde født i maj 1988 tabte jeg dog det hele igen og først i 1992/93 begynder det så igen, jeg fik en kæreste som ikke behandlede mig særlig godt. Jeg søgte trøst i mad, samtidig straffede jeg også mig selv med mad. jeg gik op og ned i vægt i mange år, men jeg fik aldrig helt fat. Forholdet sluttede, men jeg havde stadig et behov for trøst og ikke mindst smerte, jeg fandt begge dele i mad, i perioder havde jeg ikke noget behov for hverken det ene eller det andet og det var der jeg tabte mig, og bagefter tog jeg selvfølgelig på igen.

Jeg blev syg, og et langt forløb startede, et forløb der gik ud på at jeg skulle finde ud af hvem og hvad jeg var og hvilke behov jeg havde. Det gik der godt 7 år med, lige  inden og efter jeg sluttede hos den psykolog som hele vejen havde været en del af det forløb fik jeg fat i det med maden, jeg havde indset at jeg ikke havde behov for smerte længere.

Jeg var bambi på glat is, det vidste jeg, og jeg faldt - flere gange. Igen straffede jeg mig selv med mad, og nu også slik, chips og kage. Jeg havde ikke behov for det, men jeg gjorde det alligevel, det var jo en gammel vane, og nu var der jo ikke andre til at krænke mig end mig selv. Da jeg indså at kampen mod mig selv var slut, sad jeg altså med omkring 140 kg på kroppen. Igen og igen har jeg prøvet at slippe af med de kg, men det var en opgave jeg ikke kunne klare alene. Derfor tog jeg beslutningen om en OP.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at den giver mig lige det værktøj, jeg har brug for, jeg er ikke i tvivl om at den hjølper mig med at få fat for sidste gang, og at jeg får fat for altid, for jeg vil det! Jeg ved jeg har sagt farvel til et liv jeg slet ikke vil leve, helt som jeg i tiden med min psykolog sagde farvel til andre ting i livet jeg ikke havde brug for så som, alkoholikere, krænkere, og i det hele taget mennesker som ikke ville/vil mig det godt, og alt det har jeg kunne holde væk. Opdager jeg i dag mennesker i mit liv som ikke vil mig det godt, så er de dømt ude, men det er meget svært at dømme sig selv ude. Det er der hvor man må tage opgøret med sig selv, og det er der kun en der kan gøre, og det er en selv. Og man skal lede alt igennem for at finde den rigtige vej, og man skal lære at elske sig selv og give en selv lov til at have det godt, og det er rigtig svært når man altid har fået af vide at man intet er værd, men det passer ikke, du er alt godt værd, og jeg er alt godt værd. Ingen har ret til at fortælle dig eller mig noget andet, og folk der gør det de skal bare videre i tilværelsen uden dig og uden mig.

Jeg er færdig med at krænke mig selv og sammen med det er jeg færdig med at lade andre krænke mig. Jeg fortjener alt godt, ja faktisk fortjener jeg kun det bedste, og det vil jeg ha, og det vil jeg få. Det kommer ikke fra den ene dag til den anden, jeg har brugt over 10 år, men det har været det hele værd! Jeg ved hvorfor jeg er fed, og jeg ved at jeg ikke har brug for at finde trøst eller smerte i noget der kan spises længere. Jeg ved jeg skal have det godt nu, uanset hvad min OP kan give mig af komplikationer, intet kan slå det helvede jeg har levet i og jeg kommer det igennem ligemeget hvor hårdt det er.