Glædelig jul og godt nytår.

Jeg har helt fantastiske nyheder for i dag kom brevet endelig. Den 23 januar så er det min tur, det betyder at jeg med ro i sindet kan spise julemiddag i morgen og runde det gamle liv af med det. Jeg er selvfølgelig ikke til at skyde igennem lige nu, endelig er jeg i mål.

En rigtig god glædelig jul og et godt nytår ønsker jeg alle jer der læser med her:)

Et dybt suk.

Det er godt nok svært nu, at vente. I går fik en fra vores hold sin dato. I dag har to fået brev med deres tid, og jeg kan sagtens unde dem det og glæde mig på deres vegne, men hold op hvor er det også bare nedtur ikke at være en af dem. Ja jeg fik lidt tudefjæs på da posten endelig havde været og der ikke var et brev fra sygehuset til mig. Det kan nå at komme i morgen, det ved jeg godt, man får bare sådan et håb når først de andre giver besked om at de har fået brev. Men vi er i hvert fald 6 som stadig ikke ved noget, det er ikke alle der er med i vores gruppe på FB - altså kun fordi der findes folk der ikke bruger FB, så derfor er der 7 vi ikke ved om har fået brev.

Humøret kunne altså godt være bedre her 2 dage før jul. Jeg håber virkelig der er et brev til mig i morgen, ellers skal jeg godt nok lige sparke mig selv i røven for at komme i stemning i juledagene, om ikke andet så kan jeg jo trøstespise lidt. Det skulle bare lige ud, det er det kommet nu, forhåbentlig kan jeg lave et lidt hyggeligere indlæg i morgen.

Det er så nemt, og det er så svært.

Det er så nemt at hænge fast i gamle vaner, uanset om de er gode eller dårlige. Vi vil .som mennesker ,helst blive i det vi kender, i selv de mest ustabile forhold kan man finde en form for tryghed, i selv de værste misbrug kan man føle sig hel - i glimt i hvert fald.
Det er besværligt og usikkert at kaste sig ud i nye projekter?
Det er svært at skille sig af med dårlige vaner?
Ja og ja.
Eller måske.
Man ved det jo ikke før man står i det.

Vi lever i en verden hvor det hele helst skal være så nemt som muligt, så snart vi skal bevæge os ud i noget ukendt så bliver vi usikre og er bange for vi ikke kan finde ud af det. De kloge siger også det bliver mere svært, at lære noget nyt når vi bliver ældre. Jeg ved ikke hvad ældre dækker over, jeg har aldrig haft problemer med at lære nyt hurtigt, heller ikke i dag, men jeg er heller ikke bange for at dumme mig eller begå fejl, for man lærer jo som bekendt af sine fejl. Jeg har ikke behov for et sikkerhedsnet under mig, når jeg springer ud, jeg ved at at jeg nok skal lande på jorden igen, jeg ved bare ikke hvordan.

Det her med operationen er mit projekt. Jeg er blevet mere og mere egoistisk sammen med det. Det skal man passe på med, der er jo folk der egentlig ikke ønsker at man skal rejse sig, dem giver man så et los i røven, de må videre. Jeg har oplevet rigtig god støtte til de ting der nu sker i mit liv, og jeg har også oplevet det modsatte. Det gør mig ikke ked af det når folk ikke bliver glade på mine vegne, det er deres problem ikke mit, men det giver mig en anledning til at ønske dem god vind videre, jeg har ikke brug for den slags mennesker, det er mit valg. Jeg har haft rigeligt af den slags mennesker i mit liv, der er helt sikkert ikke plads til dem længere, de har aldrig ført noget godt med sig i længden.

Jeg er i den grad "forbindelse" med mig selv pt. De sidste godt 2 år har atter bragt nye sider af livet, på godt og ondt. Jeg har fået pillet lidt navle, jeg har pillet lidt i andres navle, jeg har set andre pille navle, der er folk der har forsøgt at pille i min navle, jeg har set ind og jeg har kigget ud. Jeg er ikke færdig endnu, der er stadig ting jeg skal have bedre fat på, men det er kun i mig selv, og jeg er i bund og grund småtingsafdelingen.

Jeg ved at ventetiden - uanset hvor meget den har hængt og stadig hænger mig ud af halsen - ikke har været forgæves, den har givet mange ting især værktøjer jeg skal bruge videre i livet, den har også givet mig nye mennesker. Nu nærmer jeg mig et mål, og samtidig så starter en ny rejse. Flere rejser venter uden tvivl, ikke helt så egoistiske som denne og dog er det alt sammen for at gøre mit liv bedre og ikke mindst mig selv til et bedre menneske. Lige nu ser det ud til at jeg slipper for pulver i julen, men det skulle jeg gerne blive lidt klogere på i morgen.

Give it to me!

I morgen bliver jeg 43 år, det er der ikke noget fantastisk over, og det er heller ikke noget der bliver gjort noget som helst ud af, men lige i år så har jeg et ønske, jeg vil helt vildt gerne have en OP dato i morgen, så skal jeg ikke klage mere, i år.

I forvejen synes jeg bare den ventetid jeg er gået igennem har været, rigtig øv. Nu er det 15 dage siden jeg var på kursus, og jeg er utålmodig nu. Jeg vil på flydende NU! Jeg vil indlægges og jeg vil vågne op på den anden side. Men uanset om jeg vil det eller ej, så må jeg vente, som jeg har ventet i de sidste 2 år. Der er bare så meget jeg glæder mig til og ikke rigtig kan vente med at tage hul på. Jeg kan godt mærke, at nu er tålmodigheden ved at være brugt, jeg trænger så meget til at komme i gang med det her projekt, får alvor, for jeg har jo sådan set været i gang længe.

De sidste 14 dage er gået med at spise sundt, starte på nogle af de vitaminer osv. jeg skal have, for nu at forberede kroppen bare en smule på det chok den får. Masser af dejlig smooties, det er virkelig guf. Motionen kniber det godt nok med, så det vil jeg bruge de sidste af ventetiden på at få rettet op på. Gåture er en super god måde at få motion på, et par gode sko er alt man behøver købe, resten er gratis. Og vejret er selvfølgelig ikke en undskyldning for ikke at komme ud og gå, det er bare at tage det rigtige tøj på.

Min store fejl har især været at jeg droppede alt hvad der hed motion, nærmest fra den ene dag til den anden, fra at være meget aktiv til faktisk slet ikke at være aktiv. Det er, for min egen skyld, ret vigtigt jeg kommer i gang fast igen, om så det bare er 3x 10 minutter om dagen. Jeg holder rigtig meget af at gå, men det har været en pine i lang tid, fordi min krop er gået i stå, den høje vægt giver smerter i knæ og ryg, og derfor er det jo også bare blevet nemmere slet ikke at gå, men det er ikke nemmere, det er at slå sig selv langsomt ihjel.

Men det er slut med at være mere død end levende. Vi fik en motions dagbog med hjem, det er sådan set bare et stykke papir og så skriver man hvor meget man har rørt sig hver dag og hvordan. Jeg har tænkt mig at skrive det ind her under fanen motion, så har jeg list styr på mig selv.

Der er meget at rydde op i synes jeg, dårlige vaner, dårlige mennesker, og det er vigtigt at få rundet godt af så man er klar til at starte på en frisk, der er absolut ingen grund til at slæbe noget der er skidt for en med videre. Jeg er heldig, jeg har virkelig gode venner, mange gamle venner er dukket op igen de seneste 2 år og der er slet ingen tvivl om at det er folk jeg hviler i, det er folk der kender mig rigtig godt. Det er ikke dem alle der kender til dette projekt, det er faktisk ganske få, jeg har ikke det stor behov for opmærksomhed i den retning, den får jeg dækket fint via de forums jeg er på.

Faktisk hviler jeg ret godt i mig selv i det her projekt, men IH hvor ville jeg gerne at det sidste skridt her snart var taget. Der venter et nyt og spændende liv, det vil helt sikkert bringe forandringer med sig på rigtig mange måder, en del af dem kender jeg allerede og deler med mine nærmeste. Andre ting det nye liv vil bringe kender jeg slet ikke, og det er jo skønt ikke at vide alt.

Tankerne kræser meget om en dato nu, det skal jeg være ærlig at indrømme, det blokere lidt for at få skrevet, men jeg har da flere indlæg i mine kladder, så må vi se om de nogensinde bliver skrevet færdigt. Julen står for døren, og jeg ved ikke om jeg er på flydende endnu, det håber jeg stadig jeg er, samtidig så siger man jo altså ikke nej til et stykke and hvis man må spise det :) Det er spændende det hele lige nu, men også bare træls at gå at vente.

Flere tanker om mad

En af de ting der er galt med vores måde at spise på, og det gælder ikke kun fede men alle, det er at vi spiser for hurtigt. Vi lever i en verden hvor det går stærkt og det forventes af os at vi er hurtige til det hele. Diætisten spurgte os hvad vi fik at spise få dage før vi kom på kursus, der var ingen der kunne huske hvad de fik til aften bare 3 dage før. Og med den fart mange af os spiser med, ja så smager man jo faktisk dårligt på det man spiser, det skal bare ned og så skal vi videre. Spise pauserne på arbejdspladserne er sjældent egnede til andet en noget hurtigt, vi skal jo lave noget og ikke sidde der og spise det halve af dagen. Problemet er bare at hvis vi spiser rigtigt, så bliver vi også mere effektive og i bedre humør, hjernen fungere også bedre.

I og med at der bliver flere og flere fede, ja så bliver der også flere og flere mennesker der får en OP, det betyder at mange arbejdspladser nu må kigge på spisepauser, for  os der får denne OP skal spise ofte, og det er i sig selv ikke noget problem, det har de fleste af os gjort hele tiden :-D
Nej det svære bliver at et måltid skal tage 20-30 minutter at indtage, og det er altså en meget lille portion mad vi snakker om her. Men for alle andre burde spisetiden også forlænges på et måltid, ofte er f.eks. aftensmaden det tidspunkt hvor vi er samlet hele familien omkring bordet, og de fleste steder er det vel det måltid der tager længst tid, fordi vi også får snakket over maden. Hvem nyder ikke at sidde med en flok gode mennesker over god mad og snak? Det bliver en helt anden spise oplevelse end når vi nærmest bare kaster maden i os, og vores mave kan meget lettere følge med når maden  kommer i det rigtige tempo.

Vi spilder og taber maden fordi vi tager for meget mad op med vores ske eller gaffel, vi smager egentlig ikke på vores mad längere, hvilket måske er meget godt når nu mange bruger en gang pulver og andet bras som grund element til en ret. Vi stiller sjældent krav til det vi køber, hvilket jo gør at de kan sælge os alt det lort de kan komme i tanke om at lave.

Det er ikke nemt at ændre dårlige vaner, men det er heller ikke umuligt. Det er absolut heller ikke umuligt at få ændret på det der sælges til os, men det kræver at vi ikke er ligeglade med det vi køber, for mange kræver det måske at de er parate til at betale lidt mere og sparer et andet sted. I DK er priserne på mad allgevel tårn høje uanset hvad du køber, så hvorfor ikke stille krav når du alligevel skal betale kassen for noget lort.

Mange siger det er mere dyrt at leve sundt end usundt, men man bliver altså mere mæt og tilfreds af sund mad, så prisen er i sidste ende værd at betale. Jeg har heller ikke røven fuld af penge, men jeg ved jeg lever billigere når jeg lever sundt, end jeg gør når jeg lever usundt. Nu er jeg tvunget til at tage de rigtige valg, og det har jeg det rigtig fint med.

Fedmen vælter verden

Min vægt har aldrig været et problem for mig. Altså ikke før de sidste 3-4 år, hvor jeg har slået min egen vægtrekord op til flere gange. Men hvis jeg kigger på årene før 2007, så har vægten ikke været et problem, den er gået op og ned, men jeg så det egentlig ikke som et problem. Da jeg ramte 117 tog jeg tyren ved hornene og gjorde noget ved det, det var ikke noget problem overhovedet. Jeg lagde hele min kost om, jeg startede med en kur i 13 dage, som i den grad fjernede alt usundt, og kun gav meget små mængder af fedt og sukker. Jeg gik to lange ture hver dag, i raskt tempo, det var hvad min motion bestod af på det tidspunkt - og det virkede.

Efter de 13 dage fortsatte jeg med den sunde mad, og jeg tabte mig med rasende fart. Jeg havde det super godt, det er i dag en tid jeg tænker tilbage på, som den bedste i mit liv. Jeg havde fat i den lange ende, og var helt sikker på jeg ikke skulle blive overvægtig igen. Men jeg tog fejl, jeg tog rigtig meget fejl. Jeg har på intet tidspunkt sluppet tanken om at få fat, men jo mere vægt jeg har fået på kroppen, des mere umuligt er det blevet.

Og så sidder der de evige kloge mennesker og siger "Det er jo bare at lukke munden og ikke spise det forkerte", det er ganske rigtigt og meget enkelt, i teorien. Af en eller anden årsag er det bare ikke så nemt, jeg har ledt efter løsningen på hvorfor det ikke er så nemt, når nu det rent faktisk ER så nemt, men jeg har ikke fundet det store gyldne svar.

En del af mit spise problem kan starte fra min mor, som hun spiste i "skjul" har jeg også gjort det. Det er dybt åndsvagt at tro man kan skjule sådan et misbrug, det kan jo ses både i køleskabet, pengepungen og så selvfølgelig på vægten. Igen kan man drage en sammenligning med alkoholikere, ikke dem der går på værtshus, men dem der sidder hjemme og pimper, og tror de gør det hemmeligt. Som en af mine gamle naboer, hun sad simpelthen og drak hvidvin af en kaffekop, og papvinen stod "gemt" i skabene, men som fede ikke kan skjule deres misbrug kan alkoholikere heller ikke.

Vi lever i en verden hvor vi helst ikke vil smide i ansigtet på folk at de har et problem, heller ikke selv om det i den grad er til at få øje på. Når det gælder fede snakker man helst bag vores ryg, sender elevatorblik, eller hvad vi nu kan finde på, det hjælper ikke nogle, faktisk kan netop det bare gøre det endnu værre for den fede. Jeg tror egentlig de fleste af os ville tage det pænt, hvis der kom en og sagde "Du har et problem, jeg vil gerne hjælpe dig ud af det", jeg tror de fleste af os ville blive glade.

Det er ikke os alle der kan komme i tv og få et stærkt team bag os der kan sørge for at vi lykkes med et vægt tab og kan holde fast i det. Faktisk er det ganske få der får den mulighed i forhold til hvor mange fede der er. Ved du at der rent faktisk er en fedme epidemi i verden?
Det her er ikke et problem for en lille gruppe mennesker, det er et problem for RIGTIG mange mennesker, på verdens plan.

Vi er blevet bombet med fastfood butikker, som servere alt andet end sund mad. Sukker produkterne er blevet billigere og billigere, samtidig med at der er kommet flere og flere af dem. Vi stresser rundt og ofte snupper vi lige noget hurtigt på vejen, og noget hurtigt er sjældent noget godt. Vi sidder i sofaen om aftenen eller foran PCén og "hygger". Måske skulle vi slukke de har tomme underholdningskasser lidt mere, og forberede noget sundt mad til dagen efter i stedet for?
For det med at vi ikke har tid til at lave ordentlig mad, den køber jeg ikke, vi vælger ofte bare at bruge tiden forkert.

Da jeg var barn var slik og sodavand mest noget jeg fik hjemme hos min papfarmor og farfar når vi søndag var til middag hos dem, chips var noget der blev serveret til flæske eller oksesteg. Vi var også mere aktive fysisk, vi cyklede til skole, cyklede til venner, fritidsinteresser osv. og cyklede vi ikke så gik vi. Vi sad ikke foran en PC eller TV hele dagen når vi kom hjem, vi var ude meget mere end inde. Men verden har jo ikke stået stille, det er på mange måder godt nok, men det er tydeligvist også skidt på mange måder. Vi har i bund og grund taget fastfood "kulturen" til os fra USA (hvor ellers), vi har lært via tv-serier at hvis man f.eks. er ked af noget, ja så smutter man i fryseren efter et bøtte is og så får man det meget bedre!
Hvis vi ikke snart vågner op så får vi mange flere problemer end vi allerede har. Og fede mennesker koster samfundet rigtig mange penge, for fedme bringer andre sygdomme med sig.

Og vi skal huske at vi giver vores børn vores madvaner videre. 2 af mine børn har slet ikke problemer med vægten, men jeg har en datter som burde tabe sig lidt og skifte kostvaner, hendes vægt problem begyndte sådan set da hun flyttede hjemmefra. Hun havnede i et mindre godt forhold, det er hun ude af nu, men vægten og maden har hun alt andet end fat i. Jeg har prøvet at hjælpe, så meget jeg overhovedet kan, og det er skide nemt at sidde der og være klog når man ikke selv kan få fat, det betyder dog ikke at ens råd ikke virker. Det er bare sådan at det er den overvægtige eller fede selv der skal gøre det hårde arbejde.

Phewww

Så er de to dages kursus overstået. Der var meget information, serveret på den helt rigtige måde der var nemlig plads til humor, trods det at det jo er ganske alvorligt det hele. At vælge dette indgreb er ikke uden at betale en pris, det vidste jeg godt så intet af det jeg fik af vide har forskrækket mig. Men det er meget godt at få det hele vendt endnu en gang, godt at der er en der siger til en, face to face.

Vi var 16 stykker, alle med det tilfælles at vi er fede, baggrunden for at vi er fede er forskellig, vi var forskellige mennesker i forskellige aldre, men der er et bånd mellem os nu på en måde, vi står alle på et trin til et helt nyt liv. Vi bliver ikke lykkelige af operationen alene, det er ikke en skønheds operation, den fjerner ingen ar på sjælen eller psykiske problemer, den er kun et værktøj, alt det andet skal vi fixe selv.

Det siger sig selv. Var der en super nem løsning der fixede det hele for en, så så vi alle jo super godt ud - om vi også var ok i hovedet er jo en anden side af sagen. Men det er der ikke og det er et eller andet sted nok meget godt, hvis blot man er parat til at arbejde med sig selv, så kan man nå langt, og man kan få kontrollen tilbage.

Jeg skal nok i de nærmeste dage komme mere ind på hvad info vi har fået, for at gøre dem der ikke ved så meget om det her klogere og dem der er kloge på det, ja de kan måske bare lære noget nyt. Det er jo altid sådan er der er meget stor forskel på den info vi der skal igennem det her får, for at gøre det der er rigtigt for mig vælger jeg, at holde mig til det vi har fået af vide er det rigtige for os på mit sygehus. Især her i starten, for der er meget at holde styr på, og jeg har set på de forums jeg er på, hvor forskellige råd der indimellem bliver givet fra folk til folk. Betyder det så at de forums er noget skidt?

Nej. På ingen måde. Der er masser at komme efter, masser af erfaring at suge på, masser af fok som har levet med det her i rigtig mange år. Men som vi også fik af vide, så skal vi huske på at hvad der fungere for en ikke altid fungere for en anden. Vores krop bliver en helt ny verden som vi selv skal tage på rejse i, men vi skal gøre det på den helt rigtige måde, vi skal lytte til den, og det er vel nok for mange noget nyt. Hvad vi får ud af denne rejse er op til os selv, målet vi vil nå er op til os selv, vi kan ikke komme efter de her to dage og påstå at vi ikke ved hvad der skal til.

Og hvad skal der til?
Det vil jeg for mit eget vedkommende komme med bud på de næste dage, for jeg kan kun tale for mig selv i den retning. Jeg har gjort mig mange tanker om at ramme det punkt jeg er på nu i den tid jeg har ventet, nu skal jeg føre tankerne ud i handling, og stikke de råd og den info jeg har fået de sidste dage ind i det program. Der er nok at tage fat på, og en stor del har jeg fået ordnet i dag.

De sidste pakker pulver er købt. En god og stærk blender er købt, den bliver en trofast følgesvend resten af livet. Fryseren er fyldt med grønt, frugt, kalkunpålæg, fugl og fisk. Konserves skabet er fyldt med tomater, tun, bulionterninger (hvem havde troet de nogen sinde skulle finde vej til mit køkken) og oliven. Vitaminpiller, omega 3 piller og nogle frø der hjælper ved forstoppelse, som mange oplever uden pulverperioden. Protein pulver til de første 6 uger efter OP er bestilt.

Ja for godt nok har jeg ikke en tid til OP endnu, men ventetiden er kort nu. Mine blodprøver var fine, jeg er på OP-listen nu, det er nu det nye liv begynder og ikke den dag jeg bliver sat på flydende, der er nok at få fat på inden. I går onsdag var sidste dag i det gamle liv, det blive ikke til det store ædegilde , eller farvel til noget, jeg skal jo ikke dø, jeg skal faktisk bare til at leve og jeg har fået rigeligt af det jeg lader blive i fortiden. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre måde at starte december 2011 på.

Jeg kommer også ind på hvad det er for ændringer der træder i kraft her og nu og hvorfor jeg gør det allerede. Jeg stadig godt kvæstet efter de to dage hvor hovedet blev fyldt med en masse nyttigt og nye skønne mennesker. Faktisk var jeg så træt i går at da jeg gik op i seng for at se en film inden jeg skulle sove, så satte jeg filmen på men inden den overhovedet kom i gang så sov jeg.