søndag den 10. juni 2012

Nyt liv

Ja jeg lever altså endnu, og jeg lever godt :-)
Verden har ændret sig, livet har ændret sig og jeg lapper det hele i mig.
Jeg er gået fra str 56 til 44, det i et tempo jeg selv kan trækket vejret i og med.

Jeg er en af de mange som har fået alt det gode ud af min op, jeg har absolut ingen men, eller problemer. Det er jeg selvfølgelig meget glad for, for det er klart at jeg er gået ind i det her med mange tanker. Det eneste minus jeg har oplevet er at jeg er begyndt, at tabe mit hår, så der venter en tur til frisøren og det er måske meget godt. Forandring fryder, og forandring er det jeg er i.

Det er skønt at spise rigtigt. Det er skønt at spise potioner som man ikke er flov over, det er skønt at kunne tage ud og spise uden at føle sig flov. Det er skønt at mærke at hele kroppen er glad for forandringerne. Det er skønt at føle jeg begynder at kende mig selv igen. Det er skønt at være sluppet ud af madhelvede. Det hele er faktisk ganske skønt:)

Der er nye billeder, og mon ikke det er tid til en video i nær fremtid.

Jeg ønsker alle en god, sund og glad sommer.

fredag den 16. marts 2012

I fuld fart frem

Tiden suser der ud af, og det er svært at følge med. Jeg har det fantastisk godt, så der er ingen der skal være bekymrede, selv om der kan være lang tid mellem mine indlæg - men tak for jeres tanker!

Jeg har meget fokus på mig selv, det er en ganske ny ting, der bringer store ændringer og tanker med sig. Jeg er stadig ved at lære at kravle før jeg skal gå igen, og det er rigtig spændende, men det kræver også sin mand...eller kvinde, for en ting er at jeg ændre mig men verden omkring mig går ikke igennem samme forandring. Det vidste jeg godt inden jeg gik ind til det her, jeg vidste det ikke ville blive gratis, jeg viste det ville give lussinger og jeg vidste at der ville blive brug for ændringer på alle kanter.

Jeg har det rigtig godt med de ændringer der er kommet og jeg ser frem til dem der kommer. Vi skal ikke som mennesker være så bange for noget nyt, det vi ikke dør af gør os stærkere.

Mit vægttab er fantastisk, det går i det tempo jeg havde håbet på, jeg kan følge med, min krop kan følge med, og vigtigst af alt kan mit hoved følge med. Jeg har ikke oplevet noget som helst dårligt, har ikke oplevet at der ikke er noget jeg kan spise, det eneste jeg stadig skal arbejde med er tempoet, spiser jeg for hurtigt så er der en konsekvens lige på stedet. Øvelse gør mester.

Jeg har ikke et sekund fortrudt, men husker også hele tiden mig selv på, at jeg kun lige er kommet ud på den anden side og at der stadig er lang vej endnu. Jeg lever i det, og jeg nyder hvert sekund, og jeg glæder mig til dagen i morgen og fremtiden i det hele taget.




søndag den 29. januar 2012

Uge 1

Så er den første uge ved at være slut, det er super dejligt, og det udløser ikke mindre end 2 videoindlæg, som der er links til nederst i dette indlæg.

Jeg begynder at føle mig helt menneskelig igen. Ikke forstået sådan at jeg har haft det meget skidt, men jeg har været træt, og har haft brug for at samle kræfter, hvilket jo ikke er så underligt. Nu vender det heldigvis, og det er slet ikke en dårlig fornemmelse.

Jeg nævner i mit nr. 2 videoindlæg, pajdej, pizzadej og "chips", de ting kommer jeg selvfølgelig med opskrifter på i kogebogen når jeg når til, at jeg må spise normalt. I det hele taget kommer der med tiden rigtig mange opskrifter, det er næsten uhyggeligt hvad jeg har samlet sammen, oven i det har jeg alle mine nye kogebøger, så der er nok at tage fat på.

Det bliver en spændende tid, fremtiden. Nu skal den sidste uge på flydende bare overstås, og så kan jeg begynde at lege lidt i køkkenet igen. Der er så mange spændende opskrifter jeg brænder for at teste, super lækker og sund mad, som alle kan få glæde af.

Der skal ske meget det næste lange stykke tid, og jeg er helt klart spændt på alt det der venter. Jeg har bestemt mig for, at jeg heller må få købt mig en vægt, for jeg er selv ret nys efter hvad og hvor meget der sker. Jeg får dog ikke behov for at veje mig hver dag, jeg ved jo der sker noget, men klart jeg må da ha lidt styr på hvor meget der sker.

Jeg glæder mig til, at jeg om en uge kan få jeans på. Det har jeg ikke haft mod på pga. de der metal dimser jeg har i maven, jeg ved ikke om det gør noget, men jeg venter nu alligevel lige en uge mere.
Det er fantastisk så hurtigt tiden er gået siden jeg fik min OP tid og frem til nu, men før det var det næsten også som om tiden stod stille, så det er rigtig dejligt at der sker noget på alle måder nu.

Inden vi når at se os om så er det forår, og ja tak, det skal blive godt også. Jeg har haft den fedeste forårs/sommerjakke liggende i flere år, helt ny aldrig brugt, som jeg så meget glæder mig til at gå i. I det hele taget er der for vildt meget tøj jeg kommer til at kunne passe til den tid, som jeg bare glæder mig SÅ meget til at få på. For slet ikke at tale om støvler og sko, selvfølgelig med tårn høje hæle.
Der er så meget at se frem til at det slet ikke er til at forstå:)

Video Del 1:
http://www.youtube.com/watch?v=DnFsh1MEDuE&context=C335b580ADOEgsToPDskKqqTZeabYVhK0y7lWywVAp

Video Del 2:
http://www.youtube.com/watch?v=c0EnJC9GhwA&feature=context&context=C335b580ADOEgsToPDskKqqTZeabYVhK0y7lWywVAp


torsdag den 26. januar 2012

4 dage gammel

Jeg kom hjem i går, det var dejligt, det der med hospitaler og mig bliver aldrig et hit. Men alt er gået rigtig godt, ud over at jeg stadig er træt, så har jeg det rigtig godt. Det hele gik så stærkt mandag morgen på sygehuset, så jeg nåede aldrig at blive nervøs.

Men her er et lille videoindlæg:


mandag den 16. januar 2012

Sidsten

Sidste uge på pulver er skudt i gang. Det er altså ikke en helt dårlig fornemmelse, for er du da vimmer hvor er jeg bare træt af pulver! Jeg ville give en halv arm for et stykke frugt, eller noget andet som var friskt, men jeg må vente lidt endnu, det skal blive helt fantastisk godt med en smoothie. Det skal også blive skønt med nogle supper.

På fredag skal jeg ned og have taget de aller sidste blodprøver, og jeg regner med lige at blive vejet også, men jeg ved der er sket en del, for jeg har tømt og kasseret skufferne med de største størrelser af tøj, og det var absolut heller ikke en dårlig fornemmelse. Uh-ha det er godt at få tøj på, som man føler sig en hel del bedre tilpas i, så bliver lysten til at dulle sig lidt op altså så meget større.

Jeg har det stadig godt, men har desværre haft en del angstanfald når jeg har været ude og handle, jeg tror det hænger sammen med  for lidt væske, ingen mad og selvfølgelig også en masse tanker. Ikke dårlige tanker, jeg er på ingen måde nervøs, men jeg er forbandet spændt og så glæder jeg mig bare så meget til at komme over på den anden side.

Ja der er faktisk ikke så meget nyt - intet nyt er vist godt nyt. Den næste uge skal bare overstås, det er vist det eneste der for alvor rører sig i mig i øjeblikket. Der kommer sikkert et indlæg eller to inden jeg skal af sted, hvis der ikke gør skriver jeg i hvert fald når jeg er vågnet og har energi til det, for jeg tager computer med på sygehuset.

torsdag den 12. januar 2012

11 dage tilbage

Nu går det stærkt!
Det er dejligt og lidt underligt at være så tæt på nu.
I går bagte jeg et par kilometer kringle til ungerne, det duftede dejligt men fristede mig ikke. Jeg havde siddet en del timer og samlet endnu flere opskrifter til mig på nu kost, jeg får aldrig opskrifter nok. Efter jul have min datter kufferten fuld af kogebøger der skulle skrottes, og jeg smed en hel skuffe ud med løse opskrifter jeg har samlet igennem rigtig mange år. Nu har jeg købt mig en USB hukommelses dims, for jeg bruger nettet mere og mere til at finde nye ideer på, og så er det dejlig nemt lige at smide det hele ind på sådan et, det fylder ingen ting og det er nemt at finde hvad man skal bruge, når man har lavet mapper med stik ord.

Mange der har fået en GBP her i Sverige spiser efter LCHF = Low Carb High Fat metoden, den lever ret godt op til det jeg har brugt før, når jeg har været på kur, så der gik jeg på jagt efter nye ting. Man må spise rigtig meget lækker mad på den, så jeg fik hurtig samlet en masse nye opskrifter. Jeg ved jo ikke hvad jeg kan tåle, når jeg er på den anden side, så jeg rager alt til mig jeg kan komme i nærheden af, så jeg kan få afprøvet en masse efterhånden, når jeg altså må spise igen. Man kan jo altid lege med opskrifter og tilpasse dem, jeg synes i hvert fald det er vigtigt ikke at gro fast i et par retter, det har aldrig fungeret for mig.

Det er jo så heldigt, når man ikke kan spise mere end jeg kommer til, at man kan lave til flere dage og fryse ned. Meget af den mad jeg finder er dog noget hele familien kan spise, da mine børn ikke skal tabe sig, så er det jo bare at tilføje lidt ekstra tilbehør når det er nødvendigt, rester ryger jo så stadig bare i fryseren.

Her i Sverige er der en del der bruger: http://www.matdagboken.se Jeg har ikke meldt mig ind - endnu - for så langt er jeg ikke i processen synes jeg, og jeg ved heller ikke om jeg får brug for den. Men det der er godt når man er medlem, er at man kan taste det ind man spiser og få beregnet hvor mange kcal man f.eks. har spist. Opskrifterne er frit tilgængelige for alle, så dem har jeg snuppet en del af.

Der findes også sider på dansk:
www.madlog.dk
http://www.madital.dk/

Det er endnu en god ting ved nettet, man kan finde andre i samme båd, og man kan finde alverdens løsninger, råd osv. Derfor har jeg også brugt de forums jeg er med i for GBP folk rigtig meget, især det svenske fordi det er det der er flest aktive på, desværre er det danske ret dødt, efter de nye regler kom i DK.  Man kan nemt få mange timer til at gå med at læse rundt omkring og man kan kun blive klogere.
Jeg skal nok lave en liste med links, så de senere bliver nemme at finde, der kommer med tiden helt sikkert også flere til.