fredag den 16. marts 2012

I fuld fart frem

Tiden suser der ud af, og det er svært at følge med. Jeg har det fantastisk godt, så der er ingen der skal være bekymrede, selv om der kan være lang tid mellem mine indlæg - men tak for jeres tanker!

Jeg har meget fokus på mig selv, det er en ganske ny ting, der bringer store ændringer og tanker med sig. Jeg er stadig ved at lære at kravle før jeg skal gå igen, og det er rigtig spændende, men det kræver også sin mand...eller kvinde, for en ting er at jeg ændre mig men verden omkring mig går ikke igennem samme forandring. Det vidste jeg godt inden jeg gik ind til det her, jeg vidste det ikke ville blive gratis, jeg viste det ville give lussinger og jeg vidste at der ville blive brug for ændringer på alle kanter.

Jeg har det rigtig godt med de ændringer der er kommet og jeg ser frem til dem der kommer. Vi skal ikke som mennesker være så bange for noget nyt, det vi ikke dør af gør os stærkere.

Mit vægttab er fantastisk, det går i det tempo jeg havde håbet på, jeg kan følge med, min krop kan følge med, og vigtigst af alt kan mit hoved følge med. Jeg har ikke oplevet noget som helst dårligt, har ikke oplevet at der ikke er noget jeg kan spise, det eneste jeg stadig skal arbejde med er tempoet, spiser jeg for hurtigt så er der en konsekvens lige på stedet. Øvelse gør mester.

Jeg har ikke et sekund fortrudt, men husker også hele tiden mig selv på, at jeg kun lige er kommet ud på den anden side og at der stadig er lang vej endnu. Jeg lever i det, og jeg nyder hvert sekund, og jeg glæder mig til dagen i morgen og fremtiden i det hele taget.




2 kommentarer:

  1. Ih, hvor dejligt at høre fra dig igen. Jeg har tænkt meget på dig. Kan du ikke opdatere på vægten?

    SvarSlet
  2. Har faktisk tænkt på dig jeg med. Godt du er igang.

    Jo, det er klart, det er en lang proces, men den skal du som nok klare NB. Du er jo - som jeg - en fighter. Ønsker dig en god weekend.

    ps. Du vil vel ikke have en forkølelse, jeg har en billig tilsalg, den er opsamlet i Sverige, ved ikke hvad pokker den skulle til Frankrig for.

    SvarSlet